Escort umag voldsom porno

escort umag voldsom porno

Det er kun noget, kvinder går op i. Men nu er der altså alligevel grund til at sætte sin lid til stjernerne. For faktisk siger dit stjernetegn ifølge flere førende astrologer og underholdningsmediet YourTango en masse om, hvor god og umættelig du er i sengen — og når ens stjernetegn nu er på listen, blev det der astrologi pludselig meget mere troværdigt. Ifølge astrologerne er vandmænd nogle rigtig frisindede og meget liderlige mennesker, der altid er med på den værste.

De går gerne foran, når der skal prøves noget ny i sexlivet. Hvorfor gør de det ikke bare? Du er Tyr, hvis du er født mellem Dem der ender i sengen med en Tyr, får oftest deres livs sexoplevelse. Vægten er en rigtig luskebuk s , der altid virker afslappet, fattet og rolig på overfladen. Men under overfladen og så snart Vægten er kommet ind på lagnerne, vågner det værste i ham og han giver den hele armen og er helt umætteligt.

Han kan bare aldrig få nok og der skal virkelig knald på, når han knalder. Ja, det kan man kalde for en scorereplik, ikk. Vi som militær ldr må aldrig føl os tvungt til at undlad at fortæll politikrn, hvad d ikk vil hør H. H t d h g i l j u L øb al r ll optim in og forældrk a r a h g o l t til fami g o n d bå 2 n r har nt d h g i l lj thousn p historisk r n l l æ r v g u ta D 15 s nhavns rrassr b ø K r v gt udsigt o stor ta d a r f y Humlb Mr Købnhavn til Købnhavn Kompromisløs kvalitt, glædn vd dtaljn og viljn til at fodr.

Dt r dt fundamnt, vi byggr vidr på hr i Carlsbrg Byn. Et nyt kvartr på dn gaml bryggrigrund mllm Vstro og Frdriksbrg. Et kvartr md sin gn butikkr, parkr, bænk, koncrtr, jargon, lampr, gn S-tog, mtro, nul bil-os og massr af P-mulighdr. Et kvartr, dr givr Købnhavn ndnu mr af dt Købnhavn, vi lskr. Få mr info om boligr på tlf.

Mn stor dæmningr udtørrr flodn og skabr algvækst slv om ksprtr advarr mod at bygg dm. To fiskr piskr t nt mod drs træbåd. Sollyst glimtr grønt i nttt, for dt r fuldt af algr. Dt nyttr ikk at slå algrn ud, og fiskrn bgyndr i stdt at pill d grønn vækstr ud md hændrn.

Dn årig fiskr Khang Khatna visr md hændrn, hvor langsomt nttt synkr, fordi båd nt og vand r fyldt md algr. Han og d andr fiskr på Koh Pdaoøn midt i Mkong r ikk i tvivl om, at dt skylds dæmningrn længr opp ad flodn, især dn kæmpstor Don Sahong, dr r vd at bliv byggt t par kilomtr ind i Laos.

Og rapportr og vidnskablig studir givr fiskrn rt. For ksmpl visr Study on th Impacts of Mainstram Hydropowr on th Mkong Rivr fra vandksprtr i dt dansk konsulntfirma DHI, at byggrit af Don Sahong og andr dæmningr i Mkongflodn risikrr at få»mgt stor ngativ virkningr på nogl af d cntral sktorr og miljømæssig rssourcr i Cambodia og Vitnam«.

Og dn amrikansk tænktank Stimson Cntr vurdrr i rapportn A Call for Stratgic, Basin-wid Enrgy Planning in Laos, at opførlsn af d stor dæmningr»vil hav alvorlig konskvnsr for fødvarsikkrhdn i vrdns mst produktiv frskvandsfiskri og markant rducr dt næringsrig sdimnt, dr r nødvndig for at oprthold landbrugt, især i Cambodia og Vitnams Mkong Dlta«.

Dn r i alt km dt r mr nd afstandn i fuglflugtslinj fra Nordkap til Sicilin og livsgrundlag for omkring 60 millionr mnnskr. Ikk undrligt, at mang i områdt kaldr dn Modrflodn. Ifølg Mkong Rivr Commission givr flodn hvrt år omkring 2,6 millionr tons vild fisk til n værdi af mindst to milliardr dollar. Læggr man forajdning, markdr, bådbygning og andr rlatrd rhvrv ovni, r dn samld værdi af Mkong-fiskrit op mod 9,4 milliardr dollars. Dt r primært i Vitnam og hr i Cambodia, at diss værdir blivr skabt.

Dt r også hr, at fisk langt ovrgår kvæg, svin og kylling som kild til protin for lokalbfolkningn. Ngo n WorldFish vurdrr, at hl 81 procnt af protin fra dyr kommr fra Mkongflodn. Opp ad flodn argumntrr dæmningsfortalrn i Kina og Laos md, at vandkraftn fra dæmningrn givr tiltrængt lktricitt og udvikling til hl rgionn, hvor dr stadig r mang fattig. Laos frmhævr ligfrm sig slv som Sydøstasins battri. Mn Mkong-spcialist Richard Cronin fra Stimson Cntr pgr på, at d 11 størr dæmningr, dr i øjblikkt drøfts, kun vil dækk procnt af dt samld l-bhov i og at langt dt mst i øvrigt vil bliv solgt til Laos rigr nabo Thailand.

Md dn nuværnd hastighd og mtod risikrr man drimod at sætt n slags proppr i flodn, så dn i tørtidn forvandls til n sri af rsrvoirr. Vandstandn r så lav, at flodns brddr r blottt. Dt vil fortsætt, indtil rgnn kommr. Traditionlt skr dt i april. Mn ftr klimaændringrn r bgyndt at slå ignnm i områdt, kan man ikk rgn md dt længr. I fjor oplvd Vitnam og Cambodia n mgt kraftig tørk i Mkong-områdt, og i år r dr tilløb til ndnu n.

Forskrn r ikk mindst bkymrd for, at dr vil vær så lidt frskvand i Mkongdltat, at saltvandt vil træng ind og ødlægg mang af d rismarkr, dr r så vigtig for især Vitnams økonomi. Fiskrn omkring Koh Pdao oplvr især konskvnsrn vd, at dr blivr færr dp pools hvor d størr fisk kan lv og find tilstrækkligt fødgrundlag. Mn d r mindr næringsrig og indbringr ikk så mgt, når d sælgs på markdt. Ovrhørr advarslr Konfliktn om modrflodn burd gntlig slt ikk opstå.

I oprttd fir af d sks land omkring flodn Mkong Rivr Commission, dr ikk mindst skull forhindr projktr, som gavnd ét land og skadd andr. Kommissionn fik støtt fra udlandt Danmark var størst donorland md 65 millionr skattkronr fra til , hvorftr Danmark stoppd sin økonomisk støtt, da dt ftrhåndn stod klart, at kommissionn langtfra havd magt, som dn havd sagt.

Kommissionn fortsættr md at vurdr projktr og komm md anbfalingr. Dt har man også gjort md Don Sahong-dæmningrn, mn Laos har ovrhørt advarslrn om d stor konskvnsr ndstrøms i Cambodia og Vitnam. Politikn har spurgt dirktør Kobang A. Kola i Laos miljøministrium, hvad rgringn gør for at brms d ngativ konskvnsr af flodbyggrit, mn har ikk fåt svar. Cambodias gt miljøministrium har også bgrænst indflydls på dæmningsbyggri på Mkongflodn.

Fiskrn på Mkongflodn vd Krati i Cambodia brugr n særlig kasttknik. Dr fisks omkring 2,6 millionr tons fisk om årt i flodn. Hln Navn landts rigst og mst magtfuld mænd står bag må gå vidr md planr om tr ny dæmningr på Mkong og biflodr i Cambodia. Og slv om d igangværnd miljøundrsøglsr skull bkræft stor potntill problmr, r dt ikk sikkrt, at dæmningsbyggrit blivr stoppt.

Cambodia btgns stadig som dt mst korrupt land i Sydøstasin af dn intrnational antikorruptionsorganisation Transparncy Intrnational, dr i sin snst rapport fra januar i år pgd på miljøområdt som problmatisk. Hllr ikk Chuon Chanrithy rssourcdirktør i Cambodias miljøministrium har ragrt på Politikns hnvndls.

Fiskrn på Koh Pdao har først for nylig fåt at vid, at d risikrr tr ny dæmningr ndnu tættr på nd Don Sahong dn n af dm kun 10 kilomtr opstrøms. D r mgt bkymrd. Khang Khatna r rlativt hldig; han har n tjans som xylofonist i t bryllupsband, og så har han også kstra lønindkomst i sæsonn, hvor d stor landbrug hyrr dagljr til at hiv kassavarøddr op t hårdt job, fordi plantn i rå form afgivr n ætsnd væsk.

Jg har ikk mulighdr for at forsørg min famili, hvis dr kommr flr dæmningr, og dt blivr ndnu sværr at fisk«, sigr Khang Khatna. Floddlfinrns åndhul svindr ind Naturn r vd at mist n kritisk trut dyrart, og t fattigt områd i Cambodia n turistattraktion. Dn har strøm som i t hav, og bølgrn slår hårdt ind ovr bådns ræling. I vandt lvr t dyr, man også normalt foindr md havt. Og ndnu t muligt offr for dæmningsbyggrirn længr opp ad flodn. Lydn af dlfinr, dr blæsr luft op af drs åndhul kommr jævnligt og trængr ignnm n cambodiansk smørtnor, dr md n skrattnd højttalr varmr op til bryllup ind på brddn.

Floddlfinn springr ikk så oft som drs fætr ud i havt, så man sr sjældnt dns karaktristisk rund snud, mn d blank rygg og finnr blivr ivrigt forvigt af turistr md solskærm i pandn og ipads og iphons i hændrn.

Drfor r dt ikk kun for naturns skyld, at cambodianrn ønskr at bvar floddlfinn. Dt llrs fattig områd i Krati i dt østlig Cambodia tjnr godt på udnlandsk turistrs intrss for d nuttd dyr. Dt hr r dt nmmst std at s dm, for af d rstrnd 85 ksmplarr lvr hromkring. Dr r 85 ksmplarr tilbag af Mkongs floddlfinart Irriwaddy, og af dm holdr til omkring Krati.

Flodvagtn fangr kun små fisk Mkong-flodn har dt næstrigst økosystm på klodn kun ovrgåt af Amazonas i Sydamrika. Man opdagr hl tidn ny artr; d snst fir-fm år blandt mgt andt t flyvnd kæmpgrn, n gnnmsigtig fisk, og n andn fisk md t slanglignnd hovd, dr r i stand til at gå på land og trækk luft i op til fir dag. Mn byggrit af Don Sahong og d andr dæmningr vil forstyrr flodns økologi, og floddlfinn kan bliv dt først størr offr.

Forskr og ngo r talr om risiko for udryddls indn for få år. Han sjlr turistrn tæt på dlfinrn, og har drudovr job som flodvagt. Dt r dm, dr tjkkr, at fiskrn i områdt ikk brugr bundgarn llr lignnd, som dlfinrn kan bliv fangt og kvalt i.

Kun kastnt r tilladt. Nogl gang kan jobbt som flodvagt godt føls lidt mningsløst, fordi man så at sig kun fangr d små fisk. I t korruptionsramt land som Cambodia kan størr fiskfirmar btal for, at vagtr sr dn andn vj. Og Ros Siphan og hans kollgr kan intt still op mod dn nok størst trussl mod dlfinrn; Kinas og Laos dæmningsbyggri. Danida bidrog til finansiringn af rjsn til Cambodia. Dr r kamp om pladsn i Danmark Dr r r slt ikk plads nok til all d vdtagn planr og ønskr om, hvad aralr i landt skal brugs til.

Dr r alvorligt brug for n ovrordnt prioritring, konkludrr stort projkt. Kamp om pladsn Hvis all planr og ønskr til aralanvndlsn i Danmark i skal opfylds, skal landt udvids md næstn 40 procnt. Byr og vj Sommrhus mm. Golfsportn optagr stadig mr plads. I skarp konkurrnc md alt dt andt, vi grn vil brug jordn til. Jns Drsling Golf r blvt n af landts mst populær sportsgrn. Golfbanrn brdr sig i landskabt og optagr ftrhåndn mr plads nd Danmarks størst skov, Rold Skov i Himmrland. Og dt skal dr vl vær plads til.

Ligsom dr skal vær plads til dn fordobling af skovaralt, som Folktingt vdtog i , til mr og bdr natur, til landbrugt som i dag læggr bslag på godt 60 procnt af Danmark til nrgiafgrødr og -anlæg, til klimatilpasning, til byr, vj og sommrhus. Mn læggr man all planrn og ønskrn sammn, visr dt sig, at vi har brug for t land, dr r omkring 40 procnt størr nd dt Danmark, vi faktisk har.

Dt svarr i rund tal til Skån og Halland, som Danmark imidlrtid blv tvungt til at afstå til Svrig i Altså må dr prioritrs. Dt skr bar ikk i dag.

Dt kom som n ovrraskls for folkn bag t projkt om anvndlsn af Danmarks aral i frmtidn, som Fondn Tknologirådt har ajdt på gnnm 2,5 år sammn md Aalborg Univrsitt. Undrvjs har projktt kortlagt dn nuværnd aralanvndls og d planr og ønskr, dr finds.

Sniorprojktldr Sørn Gram, Tknologirådt, sigr: Man blivr nødt til at prioritr og dn ovrordnd prioritring finds ikk. Dt kom bag på os, at dr ikk r n ovrordnt plan på nationalt nivau for, hvordan Danmark gntlig skal s ud«. Kommunrn lavr nogt infrastruktur og konvrtrr nogt landzon til byzon, mn dt r ikk n dl af n ovrordnt plan«, sigr Sørn Gram.

Et andt ksmpl r Folktingts bslutning om at fordobl skovaralt ovr n mgt lang årrækk. Folktingt har ikk samtidig bsluttt, hvor dn ny skov skal vær llr hvad dr så skal vær mindr af.

Om dt for ksmpl r landbrugsaralt, dr skal indskrænks. Ingn kan vær tjnt md, at dt bar udviklr sig hlt tilfældigt ftr, hvm dr lig gør nogt i t givt øjblik«, sigr Sørn Gram. Drfor anbfalr projktt blandt andt, at dr blivr ndsat n aral- og plankommission til at komm md forslag til ovrordnd rtningslinjr for forvaltningn af dt åbn land. Udgangspunktt for anbfalingrn r n rækk sminarr, dbatarrangmntr og workshops for båd borgr, ksprtr og bslutningstagr.

Andr anbfalingr r at giv kommunrn mr frihd til at fravig d ksistrnd landzonbstmmlsr og bdr rdskabr til at tilpass planlægningn lokalt. Og for ksmpl også giv dm mulighd for at bland sig i, hvor n landmand kan placr sin ny stald. Også d mang støttordningr og tilskud skal gås ftr, så d bdr kan undrstøtt dn ønskd udvikling lokalt.

Samtidig bør natuskyttd områdr slipp for jndomsskat. Dr manglr nogl pjlmærkr, som kommunrn kan læn sig opad, fordi dt r nogt langsigtt, som kan vær svært at hold fast i«, sigr Sørn Gram. Grønt Danmarkskort, hvor kommunrn ntop nu r i gang md at udpg potntill ny naturområdr, dr kan foind d ksistrnd, bskyttd naturområdr, så plant- og dyrartr kan få mr sammnhængnd aralr at udfold sig på, r t andt områd, hvor dr ifølg projktt r bhov for klarr rglr og bdr værktøjr.

Som dt r nu, givr dn ny planlov, Folktingt r i gang md at bhandl, ikk kommunrn d nødvndig bføjlsr til at sikr, at diss korridorr udviklr sig til god natur. Projktt har hr n rækk forslag Dn kommnd ny planlov skal ifølg lovforslagt rvidrs i Til dn tid kan n vntul aral- og plankommission vær klar md sin forslag, sigr Sørn Gram.

Ud ovr skov og natur vil også dyrkning af nrgiafgrødr og plads til vindmøllr og solcllanlæg kræv mr plads i d kommnd årtir. Samtidig vil klimatilpasning skab ny vådområdr og formntlig spis nogt af landbrugsjordn.

Projktt læggr også op til, at man skal forsøg at udnytt dn samm jord til flr formål. Skov og fritidsaktivittr llr landbrug og nrgiproduktion r oplagt ksmplr. Rapportn fra projktt, som r finansirt af Vlux Fondn, frmlæggs vd n konfrnc på Christiansborg 3.

Fondn Tknologirådt Boom af sorggruppr i kirkrn På fir år r antallt af sorggruppr, hvor samvært styrs af n sognpræst, mr nd fordoblt. Kræftns Bkæmpls hilsr konkurrncn fra kirkn vlkommn. Dt r n stigning på 52 procnt sidn Tilbuddt r for all, r gratis og vartags af n præst, dr har tavshdspligt. Jg følr, at dt har hjulpt mig. Sorg r nogt, man skal hav ud af kroppn. Dt skal ikk vær t tabu. Dt har vært rart at vær md i sorggrupprn, fordi man mødr accpt og fortrolighd.

Når vi mødts, bgyndt vi md at tænd lys for d ftrladt. Og dt var md til at skab tryghd, at præstn læst op fra n bog om sorg«, fortællr årig Grt Ivrsn, dr har vært md i to sorgforløb i Timothuskirkn i Valby, ftr sønnn død af cancr.

Dn stor intrss for sorggruppr har fåt Købnhavns Stift til at lav t ntværk, som på længr sigt skal brd sig til hl landt, så præstrn kan udvksl rfaringr og mulighdr for ftruddannls indn for ajd md sorggruppr. Sorggruppr kan vær md til at mindsk føllsn af nsomhd og mningsløshd, som mang ftrladt oplvr, og kan mdvirk til at skab livsmod og ny mulighdr.

Dt handlr om at skab t trygt og fortroligt rum, hvor man kan indgå i t fællsskab og spjl sig i hinandn og hinandns sorg«, fortællr sognpræst Stin Ravnborg Nissn, dr r koordinator for dt ny sorgntværk og sognpræst i Timothuskirkn i Valby. Hun har sidn slv ståt i spidsn for ott sorggruppforløb md n kollga, og Stin Ravnborg Nissn undrstrgr, at dt bstmt ikk handlr om at missionr.

Man bhøvr ikk at opfatt sig slv som særlig rligiøs llr vær n af d fast kirkgængr for at vær md. Faktisk r dr mang af dltagrn, dr kun sjældnt kommr i kirkn«. Mød andr i sorg D sørgnd møds i gruppr på dltagr i dn lokal kirk, og oftst r d nklt sammn md andr, dr r i samm situation, for ksmpl har mistt t barn llr n ægtfæll. Et forløb varr typisk måndr og r gratis. Ifølg sorgforskr og ph. Mai-Britt Guldin fra Institut for Folksundhd undr Aarhus Univrsitt r dr flr årsagr til, at folkkirkn r blvt dn størst aktør i forhold til sorggruppr.

Drfor r boldn i høj grad landt hos folkkirkn«, sigr hun og forklarr vidr. Tilbuddt r gratis, og dr krævs ikk mdlmskab af folkkirkn. En andn stor udbydr af sorggruppr r Kræftns Bkæmpls. Hr mærkr man gnrlt n mindr ftrspørgsl på sorggruppr. Laila Walthr, afdlingschf for patintstøtt, sigr: D vil grn vær sammn md nogn, dr siddr i præcis samm situation som dm slv. For ksmpl andr kvindr md brystkræft«.

Kræftns Bkæmpls har sorggruppr for børn og ung, dr oft r placrt på skolrn. Stin Ravnborg Nissn Sognpræst Drudovr har d gruppr i drs rådgivningr ud i landt for uhlbrdligt syg, pårørnd llr ftrladt.

Kirkrn har også dn fordl, at d liggr tæt på folk, så man kan dl sin sorg md sin nabor og sit daglig ntværk«, sigr Laila Walthr fra Kræftns Bkæmpls, dr ikk oplvr dt som n konkurrncsituation. Vi skal vær dr, hvor folk syns, dt givr mning, og vi indrttr os ftr ftrspørgsl, for ksmpl hvis dr pludslig opstår bhov for n tnaggrupp, så lavr vi dt«. Laila Walthr frygtr hllr ikk, at kirkn kan brug n svær situation til at snig t budskab om kristndom ind i sorgajdt.

For d tankr opstår alligvl. Så dt r oplagt, at sorgajd r knyttt til kirkn. Dt kan vi godt forstå. Som n forskr har sagt: Dr r ingn i t flystyrt, dr r atistr«. Sorgn r cntral 2. Imns r situationn i landt vd at ændr sig dramatisk. Islamisk Stat robrr vigtig byr, og Mustafa mldr sig til kamp. Han sr IS-krigr dirkt i øjnn, mns han mst af alt drømmr sig tilbag til sit gaml liv i Danmark. Først kapitl blv bragt i går. Han tagr sigt md sin PKP Pchng, t mr nd n mtr langt, russiskproducrt maskingvær. Dt r kun r få dag sidn, han fik våbnt i håndn først gang.

Dt r nat og kulsort af mørk i ørknn i provinsn Salah ad Din nord for Bagdad. Dt nst, Mustafa kan s i mørkt, r mundingsildn fra fjndns gværr. Officrn fra dn irakisk hær har bordrt Mustafa og d andr civil soldatr fra dn irakisk folkhær mtr frm, ftr at mortrgranatrn ndnu n gang havd rgnt nd ovr drs tltljr.

D r nu så tæt på, at dt mllm skudsalvrn kan hørs, hvordan dr råbs foandlsr og skældsord mod shiamuslimr. Fjndn foran dm r d sunnimuslimsk krigr fra Islamisk Stat, som på dtt tidspunkt i har tagt kontrol ovr stor dl af dt nordvstlig Irak. Mustafa skydr i blind udn at vid, hvm og hvor mang han rammr.

Han vd hllr ikk, hvor læng han skydr, indn han og d andr konstatrr, at fjndn, som r stærkt i undrtal, trækkr sig tilbag. Tr dags træning For Mustafa var dr ikk langt fra tank til handling, da n imam havd opfordrt civilbfolkningn til at grib til våbn ftr Mosuls bsættls for at forsvar landt og dt shiamuslimsk flrtal.

Han havd md forfærdls st Islamisk Stats propagandavidor på YouTub, hvor vantro kvindr undr gråd og skrig blivr rvt ud af armn på drs mænd for at bliv tvungt til at vær sxslavr for IS-krigr. Jg var nødt til at gør nogt. Jg gjord dt ikk på grund af rligion, mn af mdmnnsklighd. Jg havd læng tænkt på, at jg vill kæmp mod Dash Islamisk Stat, rd. Han forlod drfor sin familis hus og bgyndt md dt samm på t kort træningsforløb i Burathamoskn i Bagdad.

Sammn md flr hundrd andr civilistr i all aldr skull han på bar tr dag bliv klar til krig. Så snart træningn var slut, blv mændn kørt af std i militærts bilr for at dltag i kampn. Dt rørt mig ikk, at jg skull skyd nogn, for jg tænkt, at hvis jg kunn undgå at s prsonn i øjnn, kunn jg glmm, at dt r var mnnsk, jg stod ovr for. Så vill jg tænk på, at han måsk havd voldtagt n årig pig, og dt gjord tankn om dt nmmr«.

I koldt blod Kampn om dt nordlig Irak fortsatt, og Mustafa kunn s, hvordan d blv mr og mr voldsomm. Sammn md sin kammrat Ali var dt hans opgav at hold vagt om nattn og vær klar til at drag i kamp, når dr var brug for dm. Mustafa og Ali mldt sig altid som nogl af d først til at drag ud i ørknlandskabt.

Vi skull bliv sammn og altid vær tæt på hinandn, og vi skull kæmp så mgt som muligt«. Mustafas ivr blv bmærkt. Da n højtrangrnd officr fra dn irakisk hær, som militsn r tilknyttt, n dag kørt ind i ljrn md ni tilfangtagn ISkrigr, gik han til Mustafa md n særlig opgav.

Han vill først hav lov til at tal md n af fangrn. D var bundt og ubvæbnd, og Mustafa vill s dm i øjnn og vær sikkr på, at d sværgd troskab til Islamisk Stat. Mn officrn og d andr sagd, jg var skør. Da jg ikk fik lov, bsluttd jg mig for, at jg ikk kunn skyd dm. Ikk når jg havd st dm i øjnn og ikk vidst, hvad d havd gjort«. Officrn tog sagn i gn hånd. Mustafa vndt sig væk, mn han hørt, hvordan d ni fangr blv tvungt på knæ og likvidrt vd skud, n ftr n.

Hrftr blv d bgravt vd flodn t par hundrd mtr fra ljrn. Ikk af rspkt for d død, mn for at skjul lugtn. Jg tror, dr var n forskl i vors mntalitt. Jg havd nogt md mig hjmmfra«, sigr Mustafa. Entn død jg, llr også skull jg tilbag til Danmark At s dødn i øjnn Drabt af d ni fangr ændrd Mustafas syn på krign. Han vill stadig grn bkæmp Islamisk Stat, mn han bgyndt at tvivl på d mtodr, dr blv brugt. I først omgang fortsatt han dog md at slås sammn md dn irakisk hær. Mustafa og hans dling blv flyttt til områdt mllm byrn Fallujah og Ramadi, hvor kampn var voldsomm.

Soldatrn sov kun få timr i døgnt, rstn af tidn var d konstant i kamp. Mustafa blv vd, og dt var ikk kun hadt til Islamisk Stat, dr drv ham. Soldatrn tjnt godt på at tag dl i kampn, og d png skull brugs på nogt hlt bstmt t nyt forsøg på at rjs hjm til Danmark. Da jg mldt mig til krign, tænkt jg, at dt hr var min sidst chanc. Entn død jg, llr også skull jg tilbag til Danmark«. Og dr gik ikk læng, før dødn kom tæt på. En dag havd Mustafas dling fåt til opgav at uskadliggør n snigskytt, som havd slåt flr af områdts civil ihjl.

D kunn ikk komm tæt på skyttn udn at bring sig slv i far, så soldatrn gik i dækning bag t tårn. Drfra vill d få ram på snigskyttn md t missil. Vognn md affyringsrampn var kørt i stilling bag tårnt, hvor IS-skyttn ikk kunn ramm dn.

Soldatrn tog sigt, og dt først missil forlod rørt, mn i stdt for at nå sit mål ramt dt tårnt, d havd søgt dækning bag. Eksplosionn var voldsom, støv og cmntblokk føg om ørrn på soldatrn. Mustafa så, at Ali var faldt til jordn, og Mustafa kastd sig nd ovr sin vn og ldt ftr skudsår. Et stykk mtal fra tårnt havd bort sig hl vjn ind gnnm vnnns tøj og mobiltlfonn i dn vnstr brystlomm.

Han var død på stdt. Kammratrn strømmd til for at hjælp, og først da n samarit opdagd, at Mustafa blødt kraftigt fra lyskn, gik dt op for dn ung danskirakr, at han også var blvt ramt af fragmntrn fra dn fjlslagn missilaffyring. D næst to ugr tilbragt Mustafa på hospitalt, og hr blv han klar ovr, at han ikk længr vill dltag i kampn: Jg faldt i søvn, og hvr gang jg vågnd, græd jg ign. Føllsn af at s n kammrat dø så tæt på kan ikk bskrivs. Eftr dt kunn jg ikk mr«. Md flygtning på flugt Få dag ftr udskrivlsn bstmt Mustafa sig for, at han ndnu n gang vill forsøg at rjs tilbag til Danmark.

D mislykkd flugtforsøg fra tidligr sad stadig i ham, mn dnn gang var situationn andrlds. Krign i Syrin og Irak rasd, og strømmn af flygtning fra d omkringliggnd land var for alvor bgyndt at flyd mod Europa. Så jg tænkt, at dt var nu llr aldrig«, fortællr Mustafa. Som årig blv han af sin far rvt væk fra sin hvrdag i Købnhavn md vnnr, kærst og fritidsklub for at bliv sndt på gnopdraglssrjs i Irak.

Udn varsl og mod sin vilj. Mustafa tilbragt 11 år hos sin fars famili i Bagdad, og hans ungdom var prægt af vold, social kontrol og n konstant følls af ikk at hør til. Hans mål var hl tidn at vnd tilbag til Danmark, og han forsøgt flr gang udn hld at flygt. Han købt ndnu n flybillt, dnn gang til Tyrkit, hvor han havd kontakt til n mnnsksmuglr, dr skull hjælp ham til dn græsk ø Mitilini, også kndt som Lsbos. Han vill bliv n dl flygtningstrømmn og bgiv sig ud på n rjs, han vidst, vill bliv båd lang, barsk og dyr.

Han vidst, at dt vill btyd t ndgyldigt farvl til familin og Irak, mn ftr 11 år i landt følt han sig stadig ikk som t mnnsk, dr hørt til hr, og dr var ikk andr mulighdr nd at bryd md dt hl.

På Mitilini ankom han og d andr bådflygtning, syrr, marokkanr og irakr, til t asylcntr, hvor d skull vnt på n færg til Athn.

I Mustafas øjn mindd asylcntrt mst om t fængsl. Ingn mått forlad områdt, og Mustafa Føllsn af at s n kammrat dø så tæt på kan ikk bskrivs. Eftr dt kunn jg ikk mr huskr, hvordan han prøvd at undgå dn hårdhændd bhandling, han oplvd, at flygtning var udsat for.

Jg forsøgt bar at pass mig slv og hold mig på mit værls. Jg skull ikk ud i problmr, dr kunn gør dt sværr for mig at komm hjm«.

Dt lykkds ham at komm md færgn til Athn og drfra vidr på dn lang vj op gnnm Europa md ét mål: Eftr at hav krydst syv landgrænsr, nogl til fods i ly af mørkt, andr i mnnsksmuglrs bilr, nåd han ndlig dn sidst græns, dr skull krydss.

Til fods passrd han skiltt md dt dansk, dt tysk og dt uropæisk flag. Nu var jg var ligglad md, om politit stoppd mig. Så læng dt var dansk politi«. Hjm til Nordvst I bgyndlsn var dt vanskligt at find rundt i hans gaml hjmby, Købnhavn, og Mustafa havd svært vd at find ordn på dansk ftr kun at hav talt arabisk i så mang år.

Dn nst prson, han kndt i Danmark, var hans søstr, som han ikk havd mgt kontakt md. Mn han var fast bsluttt på at få sit gaml liv tilbag, at få vnnr og ajd, så han kørt ud til sin gaml fritidsklub i Emdrup for at find frm til sin bdst TILBAGE.

Nu forsøgr han at gnskab tilværlsn i sin gaml hjmby. Jacob Ehahn vn, Charli. Dr var ingn af pædagogrn, dr havd vært læng nok i klubbn til at kunn husk hvrkn Mustafa llr Charli, mn n drng ovrhørt samtaln, og han vidst, hvm Charli var. Drngn kunn bskriv Charlis rød hår og d strittnd ørr, og Mustafa så sin gaml vn for sig.

Drngn fortalt, at Charlis mor stadig bod i nærhdn, og d to fulgts drhn og bankd på. Mustafa huskr, hvordan han følt sig som n lill drng ign, dr vntd på, at barndomsvnnn kunn komm ud at lg. Morn lukkd dm ind og ringd til Charli. Hun gav Mustafa rørt: Charli gav sin mor strng ordrr om ikk at lad Mustafa gå nogn stdr, mns han skyndt sig drovr.

Glædn vd at bo i Danmark Dr r nu gåt næstn to år, sidn Mustafa vndt hjm til Købnhavn. I dag forsøgr han at lægg tidn i Irak bag sig vd at hold sig bskæftigt md Han har kun bgrænst kontakt til d af sin familimdlmmr, dr bor i Danmark. Han findr sin styrk i sit vnskab md Charli og samajdt md sin kollgar.

Og i glædn vd at bo i Danmark. Slv om dt måsk kunn vær godt for mig at komm til n psykolog og få talt om dt hl, r dt ikk nogt, jg vil. Jg har lært så mgt om, hvordan man skal opfør sig ovr for andr mnnskr, og jg forsøgr altid at vær positiv og håb på dt bdst«, sigr Mustafa og fortsættr: Jg kan godt lid dn måd, jg blivr bhandlt på, når jg r på ajd. I Danmark r dr styr på dt hl, og statn hjælpr altid n, hvis dr skr nogt.

Vi håbr all sammn, at dt kommr til at gå godt i Irak, mn jg tror ikk på, at dr nognsind blivr frd, for politikrn lyttr ikk til hinandn.

Hvis ikk al-qada llr ISIShar magtn, blivr d bar afløst af nogl andr. Så jg vil vær hr«. Plann skal agr nyt politisk bagtæpp, ftr at man smd hlhdsplann ud. For i løbt af forårt vil V-LA-Krgringn frmlægg n ny plan, som skal agr nyt økonomisk og politisk bagtæpp for rgringn. Plann vil ikk vær n ny hlhdsplan, hvor man skrur på alskns små og stor politisk tandhjul, mn vil drimod mind om dn plan, som tidligr S-finansministr Bjarn Corydon S frmlagd.

Dt forklarr finansministr Kristian Jnsn V. Nu får vi n plan, som blivr præsntrt snr på forårt, og som sættr rtning på nogl flr initiativr«, sigr Kristian Jnsn. Dn ny plan kommr til at rstatt V-rgringns snst hlhdsplan.

Mn i modsætning til hlhdsplann vil dn ny økonomisk plan mind om n»mr klassisk mllmfristt frmskrivning«, hvor rgringn læggr op til at brug n rækk midlr på n bstmt måd d næst ott år. Dn var fandm god, mn dr var ikk flrtal. Nu kommr dr så n mr klassisk plan«, sigr Jnsn.

Sidn 00 rn har dt vært n tradition, at skiftnd rgringr har frmlagt dt, man på økonomisprog kaldr n mllmfristt frmskrivning af dansk økonomi. En sådan plan skal gør rgnbrættt op, så rgringn og Folktingt kan s, hvor mang png man kan brug d næst ott til ti år frm, hvis man vdtagr forskllig politisk initiativr. Tilbag i brugt dn tidligr S-R- SF-rgring sin plan til at bbud n stram offntlig økonomi, invstringr i uddannls og n rform af blandt andt kontanthjælp.

Dt r planr som diss, som agrr strømpil for, i hvilkn rtning man kan forvnt, at dansk økonomi skal udvikl sig dt kommnd årti. Særligt flygtning udn for ajdsmarkdt trækkr hårdt på statns kassbholdning, og tidligr på ugn vist ny tal fra Finansministrit, at ikk-vstlig indvandrr kostd statn 28 milliardr kronr i Finansministr Kristian Jnsn vil ikk løft slørt for, hvad dt konkrt indhold af dn kommnd plan vil vær, mn t fokus r at øg ajdsstyrkn, forklarr han.

Vil dt vær lttr at komm ignnm Folktingt md dnn plan nd dn sidst? Hlhdsplann var n hlhdsplan, hvor vi spilld ud på bolig, pnsion og SU. Dt hr r mr t forsøg på at sig, hvad vi har af mål for bskæftiglsn for forskllig gruppr, og vi har d og d tankr om d og d politisk initiativr«, sigr han. Mr uddannls måsk på vj En andn udfordring r dn såkaldt hængkøj, som ftr btydr, at dr vil vær t stort undrskud på dn offntlig saldo i n længr priod.

I dn libral tænktank Cpos sr man frm til rgringns udspil. Hr kommr n forhøjls af pnsionsaldrn i i spil. Hvis dt ikk går ignnm, så kan hængkøjn håndtrs mgt nmt. Nmlig vd at ndjustr vækstn i dt offntlig forug fra 1,1 til 0,8 pct. Hos Ajdvæglsns Erhvrvsråd AE pgr man på opkvalificring som t af d vigtigst indsatsområdr. Så risikon r ikk mangl på hændr, mn mangl på d nødvndig kvalifikationr«, sigr dirktør i AE, Lars Andrsn.

Samtidig r invstringr i uddannls md til at øg produktivittn og drmd vlstandn«, sigr han. V-rgringns plan var Tilbag i Finansministrit r Kristian Jnsn nig i, n færdig drjbog. Dn at opkvalificring var fandm r vigtigt. Mn slv god, mn dr om Socialdmokratit har forslå- var ikk flrtal t n konkrt opkvalificringsrform, r dt ikk nødvndigvis dn nst løsning, mnr finansministrn. En om IGU intgrationsgrunduddannls for flygtning, rd.

Dn næst trpartsaftal, vi skal hav lavt, skal giv t uddannlssløft, så dr går ikk lang tid, før vi skal til at snakk opkvalificring«, sigr han.

Planr spår sjældnt korrkt En gnnmgang af Finansministrits langtidsforudsiglsr visr, at d langtfra altid rammr plt. Også når dt gældr dansk økonomi. Dt frmgår af n omfattnd gnnmgang af Finansministrits forudsiglsr, som ministrit slv står bag. På baggrund af t spørgsmål fra Altrnativts Josphin Fock gnnmgik ministrit sidst år langtidsplanr hlt tilbag fra Nyrups En holdbar frmtid fra , som skull sikr dansk økonomi frm til Langtidsplanrn r blvt tryktstt md dn virklighd, som d forsøgr at foruds.

Og rsultatt visr, at virklighdn ikk altid rttr sig ftr modllrn. Ellr som Finansministrit slv formulrr dt i svart: Brgningrn bag Thorningrgringns rvurdrd plan vist sig nognlund at hold stik, og bortst fra t lidt for optimistisk bud på bnp og bskæftigls ramt Løkkrgringns plan da også i nærhdn af dn faktisk udvikling. Fog krystalkugl var dårlig I bagklogskabns ulidligt klar lys står dt langt værr til md forudsiglsrn bag båd Nyrup- og Foghrgringns langtidsplanr.

Da Foghrgringn præsntrd plann Mod ny mål i , pgd prognosrn i rtning af n jævn stigning i ajdsløshdn ovr planns løbtid. Mn allrd da d først ralittstal kom årt ftr, vist bskæftiglsn sig at gå i dn stik modsatt rtning: Ajdsløshdn fortsatt sit rkorddyb dyk og var på dt tidspunkt så lav, at partir, som tidligr havd frdt dagpngn, nu stod i kø for at afkort dagpngpriodn.

Drfor blivr diskussionn mr afspændt«, lød forklaringn fra daværnd bskæftiglssministr Claus Hjort Frdriksn V. Årt ftr bgyndt ajdsløshdn dog at nærm sig prognosn. Mn mns bskæftiglsn rttd ind ftr Finansministrits brgningr, skt dr nogt hlt uforudsigligt md dn offntlig kassbholdning. På rkordtid udvikld t stabilt plus ftr n rækk fuldfd år sig til t dramatisk dyk i dn offntlig saldo statns indtægtr fratrukkt udgiftr.

Dn strøg i minus, og dr blv dn i fm år, trods tidligr forudsiglsr om t mangårigt plus. Når dt kunn gå så galt, skylds dt finanskrisn, t uforudst dybt dyk i bskæftiglsn og faldnd indtægtr på Nordsøolin. Dt var ikk først gang, at påvirkningr som oliprisr og bskæftiglsstal skubbd virklighdn ud af kurs i forhold til Finansministrits langtidsprognosr.

Da Nyrup frmlagd sin plan, var dr lagt op til n stabilt lav kassbholdning. Mn md n høj olipris og n dalnd ajdsløshd strøg kassbholdningn på himmlflugt, og hr blv dn, lig indtil dt uforudst minus satt sig tungt på dn dansk kass. Tilbud gældr til og md kl. Fohold for trykfjl og prisændringr. Cru slottt Châtau Lafit- Rotchild. I dag r dt slut.

Slvom rustbæltt r vd at rjs sig ftr 30 års kris, prøvr d politisk ydrfløj at udnytt mistillidn til politikrn, EU og frygtn for d frmmd. Monumntt og dt ndlagt stålværk i baggrund står som mindr om byns og rgionns fortid som stdt, hvor stålt til bror, maskinr, jrnbanskinnr og snr bilr blv frmstillt. Dt var hr og i nabobyrn, stålt til Eiffltårnt flød ud af højovn, hvis røg lagd sig ovr n rgion på størrls md Jylland, og hvor hundrdtusindvis af fransk, italinsk og polsk ajdr indtil for 30 år sidn skabt umådlig rigdomm.

Dt r slut nu. I dag står d rustn højovn som symbolr på n tid, som aldrig kommr ign, mns stålværkt i Uckang r blvt til t musum. Han r hldig, mn flrtallt af hans tidligr kollgr har aldrig fåt t ajd ign trods god kvalifikationr. Folk, dr følr sig svigtd og forladt.

Nu prøvr d nogt nyt«. Drfor kan slagt om rustbæltt bliv mgt afgørnd i dagn frm til præsidntvalgt Foran t ndlagt stålværk står dtt monumnt af tr stålajdr som mind om n tid, hvor fabrikkr bskæftigd cirka ajdr i områdt. I dag r kun ajdr og tknikr i job. Stål til tysk bilr Alain Gatti vd udmærkt, at lønmodtagrn og d ajdsløs i områdt spidsr ørr, når Marin L Pn givr EU og globalisringn ansvart for all ulykkr. Kan vi sælg dt, hvis vi står udn for EU, og tyskrn læggr told og afgiftr på dt?

Hvad md d lønmodtagr hr fra Lorrain, som hvr dag ajdr i Luxmbourg? Hvordan forsvar os ffktivt mod dumping fra Kina, hvis Frankrig står aln? Mn dt r ikk nmt«, indrømmr han. For mistillidn r norm i områdt, hvor ajdsløshdn fortsat r på ti procnt og dt dobblt for d ung. Indn krisn ramt rgionn for alvor, ajdd omkring i stålindustrin. I dag r dt omkring »Sidn rn har folk kun st fabrikkr lukk, og d r prægt af at hør om drs rgion som t ndslidt og krisramt områd.

Dr r også bgåt stor fjl. I stdt for at udvikl ny industrir og giv folk ny komptncr vd uddannls, købt skiftnd rgringr sig til frd vd at uddl png«, fortællr Alain Gatti, som givr t konkrt ksmpl. Dr var åbn bar. Mn d nst, som fik glæd af dt, var i først omgang d lokal automobilforhandlr, mns d ajdsløss børn så n mand i dn ajdsdygtig aldr sidd hjmm på sofan«. Jg var maskinajdr og fik t job hos Pugot. Dt rddd os ikk aln økonomisk, mn også mnnskligt, for mang af min tidligr kollgr r ndt som vrag for nu at sig dt rnt ud.

Hundrdtusindvis af mnnskr hr i områdt r blvt smadrt«, lydr dt bittrt fra Pitro S. Aldo var hldig, for han havd n uddannls. Ajdsløshdn i amtt liggr på 10 procnt, mn højr i d gaml kul- og ståldistriktr. Kulminrn i Lorrain mod grænsn til Tyskland og Luxmbourg bgyndt at lukk i 'rn. Årt før fik byn Hayang i n borgmstr fra Front National nødvndighdn af invstringr i ny tknologi, udvikling af ny produktr og ikk mindst uddannls. For takkt vær hjælp fra statn r dt i d snst år lykkds at frmstill mgt avancrt stål, som vi kan ksportr.

Vi producrr tog af høj kvalitt, og bilindustrin oplvr i diss ugr t vritablt boom«, fortællr Alain Gatti. Mn dt r svært at rjs n bfolkning, som liggr nd. Da vi spurgt hvorfor, lød svart fra nogl af dm: Vi r for dumm««. Mistillidn hærgr også i stålbyn Florang på trods af, at stålværkt Arclor- Mittal jt af dn indisk stålgigant Mittal ign fungrr ftr n af d mst mdidækkd konfliktr, som vard i to år.

To præsidntr kom til Florang md forsikringr om, at statn vill støtt lønmodtagrns krav om, at højovnn som stadig tjnt png til virksomhdn ikk blv slukkt. Dt løft afgav dn socialistisk kandidat François Holland, da han stånd på ladt af n lastbil undr valgkampn i forsøgt at vind ajdrn for sig. Mn to år ftr indgik statn n aftal md Mittal om lukning af højovnn.

Mn statn og Mittal lovd invstringr i rstn af virksomhdn, hvilkt r skt. Alligvl r intt som før i byn, dr som nabobyrn r grå og ndslidt. Hans søn fulgt i hans fodspor, slv om ajdt var hårdt. Ajdsgivrn btalt byns stadion og andr anlæg. Dr var t fællsskab. Vi havd tillid til frmtidn. Nu r alt usikkrt, og i dag vil n stålajdr ikk anbfal sin søn at ajd på værkt«, fortællr kollgan Sbastin Brgmann. Slv d hlt ung r bang for, at d frmmd skal tag drs job og d fordl, d har opnåt.

Mn vi bfindr os i n by md n virksomhd, som lvr af at ksportr. Hvis vi ikk kan ksportr, r vi død. Vi r afhængig af globalisringn, mn vi skal slvfølglig også kunn bskytt os mod illoyal konkurrnc udfra«, sigr Srg Fuss. Mn han r ikk naiv. Konkurrncn fra polsk stålværkr r hård, og EU gribr ikk ind ovr for social dumping og ovrtrædls af miljørglr. Dt sr ikk godt ud md borgrns EU«, sigr Srg Fuss.

Fagforningn har sammn md t univrsitt lavt n undrsøgls af folks holdning til ajdt. Ikk mindr nd svard, og for dt stor flrtal r ajdt n hlt fundamntal dl af drs tilværls. Han vndr ign tilbag til Front National og dt paradoksal i, at frmmdhadt trivs i n rgion, hvor hl 77 procnt af indbyggrn som ham slv, hvis famili stammr fra Italin, har udnlandsk røddr. Alligvl får Front National 40 procnt af stmmrn dr«, sigr Alain Gatti og rystr på hovdt. Dt r dn frygt, vi skal bkæmp, og dt r også n udfordring for folk som os.

Dt r ikk mindst hr i Lorrain, vi skal dæmm op for dmagogin og frmmdhadt«. Spænding til påskfrin Et mord som aldrig blv opklart. En bog som aldrig blv færdigskrvt. En gåd som aldrig blv løst. Én mands sandhd r n andn mands løgn. Har bragt folk og littratur sammn i mr nd år Rådhuspladsn Købnhavn V Man,tir: Fir farvvariantr - grøn, brun, kobbr, sort.

Pris udn abonnmnt kr. Da han for nylig kortvarigt sultstrjkd i protst ovr forholdn i sit isolationsfængsl, var dr ingn, dr dmonstrrd. Eftr dt mislykkd kupforsøg sidst sommr har Tyrkit vært i undtaglsstilstand, og dn mærks særligt voldsomt i d kurdisk områdr md forlængd vartægtsfængslingr, flr arrstationr og ndnu flr kontrolpostr fra politi og militær nd vanligt.

For bfolkning og rhvrvsliv r situationn kvælnd, mn PKK har tilsynladnd ikk tænkt sig at gør mgt for at stopp kampn, dr givr statn n undskyldning for fortsat at stramm skrun.

Kurdr tror ikk, at Tyrkits afstmning om forfatningn kommr til at gavn dm. Ny kurdisk middlklass vil hav sin politikr på ny kurs. Mn Europas kurdr r på tværs. Hans hjørnkontor på t nybyggt collg i Tyrkits sydøst liggr lig ud til n byggplads, og vinduspudsrn kan umuligt nå at følg md. Dr byggs ljlighdskomplksr på all sidr af skoln, og slv om skoln r færdig, r vjn, dn liggr på, stadig blot n muddrpøl. Søndag kommr t forslag til ændringr af landts forfatning til afstmning, og rundt om i byn forsøgr rgringspartit AKP at gjl n stmning op til fordl for t ja.

Mn Mhmt Kaya, dr båd r skolns grundlæggr og præsidnt for tænktankn Tigris Communal Rsarch Cntr, oplvr ikk, at bgjstringn smittr af på kurdrn. Mn t nj givr omvndt ikk dn stor bgjstring. Folk r ndslåd«, sigr han. Dn dårlig stmning kommr ftr to års voldsom og væbnt konflikt mllm statn og kurdisk oprørr har mistt livt, r fordrvt fra drs hjm, og væk r også håbt om, at Tyrkits kurdisk områd ndlig kunn nyd dn frd og frmgang, dt vstlig Tyrkit har nydt godt af i mr nd 15 år.

Blandt kurdrn placrs ansvart for dt forlist håb dls på statn, dls på båd d militant kurdr i dt foudt kurdisk ajdrparti, PKK, og på dm fra HDP-partit, dr talr dn kurdisk sag i parlamntt.

D har ntn ikk forståt, hvor træt bfolkningn r af vold, llr ikk ragrt på dt. D forandringr r han slv md til at skab, og d kan ss gnnm d støvd rudr. TED Collg, som hans skol hddr, liggr i t af Diyaakirs spritny kvartrr, hvor tusindr af ljlighdr blivr byggt på én gang i næstn idntisk boligsilor md altanr, hvorfra man ikk kan s andt nd andr silor. I d snr år har byn også fåt flr ny storcntr md mærkvautikkr, sin først biografr og Staucks. Dn amrikansk kaffkæd r som sådan ikk nogt at råb hurra for, mn kaff til 20 kronr koppn kan bdst sælgs til middlklassn, og dt ny i Diyaakir r dn stor middlklass.

Md ljlighdr D har så mang drømm om stdt hr. Mn d vil ikk bo hr Vahap Coskun og indkøbscntr r også kommt krditkort, så man kan køb sig til t liv, dr stort st ikk fandts i dt sydøstlig områd for bar ti år sidn. På sin vis r dt n sjr for dn kurdisk bvægls, dr har kæmpt for lighd mllm tyrkr og kurdr, at dn kurdisk middlklass nu kan smækk føddrn op i d samm lædrsofar som tyrkrn i dn vstlig dl af landt, tænd for d samm fladskærm og spis d samm færdigrttr.

PKK har skadt kurdrn PKK blv dannt i slutningn af rn, og mang af dts ldr har sidn rn og 90 rn lvt i ksil i bjrgn i dt nordlig Irak, hvorfra d har ført kamp ind ovr grænsn til Tyrkit. Sidn d forlod Tyrkit, har dt kurdisk samfund ændrt sig fra ovrvjnd at vær t landsby- og landajdrsamfund dominrt af stammr og klanr til dt modrn samfund, dr har forandrt billdt af Diyaakir i dag.

Da kampn blussd op ign i , tog HDP s mdformand og tidligr præsidntkandidat Slahattin Dmirtas afstand fra voldn, mn han gjord dt ikk stærkt nok, og af rspkt for PKK fik han ikk stillt sig slv og HDP tydligt nok på folkts sid, mnr Mhmt Kaya. Bfolkningns skuffls ovr dt kan aflæss på gadr og pladsr. Før kom tusindr, når HDP kaldt til dmonstration ovr dn tyrkisk stats krænklsr, mn i dag r gadrn tomm, slv om krænklsrn r på højd md dn krig, stat og PKK kæmpd i rn.

Dngang blv dræbt og tr millionr fordrvt fra drs hjm. Da Islamisk Stat ang d syrisk kurdr i Koban i , strømmd titusindr af tyrkisk kurdr ud i gadrn i dt sydøstlig Tyrkit i protst ovr, at Tyrkit ikk vill lad dm rjs til Syrin og dltag i kampn. Dt udvikld sig til voldsomm slagsmål mllm dmonstrantr og sikkrhdsstyrkr.

Mn sidst år, da Tyrkit fjrnd folkvalgt kurdisk borgmstr, suspndrd mr nd kurdisk skollærr og jævnd hl kvartrr md jordn, kom ingn. Diyaakir i dn sydøstlig dl af Tyrkit blv også mdtagt af kampn mllm statn og kurdisk oprørr.

Hr t tilbagblik til dcmbr Arkivfoto: Sidn r HDP s ldr, flr parlamntarikr og tusindr af mdlmmr anholdt og anklagt for støtt til trrorism, og dt samm r kurdisk journalistr og organisationsfolk. Da han stilld op til præsidntvalgt i , blv Slahattin Dmirtas kaldt kurdrns Obama og vandt knap ti procnt Diaspora købr PKK-romantik Dt r dlvis dn kurdisk diasporas skyld, mnr lktor Vahap Coskun.

For ikk bar samlr kurdr i Danmark og andr stdr i Europa png ind til PKK, d bakkr også op om gruppns væbnd kamp, som om d blivr mr kurdisk af at opfør sig mr radikalt. D talr kun om, hvad PKK s politik kan opnå. D kritisrr dn ikk«. Mang vstlig mdir har dsudn bragt rportagr md billdr af smukk kvindlig krigr og bgjstrt bskrvt Rojava, kurdrns dmokratisk hjørn af Syrin. Tilgngæld har d ignorrt adskillig rapportr om ovrg og undrtrykkls mod mindrtal og dissidntr. Han ønskr, at diasporan, dr oft har lang uddannlsr og talr to-tr sprog, vill brug drs kræftr på at hjælp d mnnskr, dr bor i Tyrkits kurdisk dl, frm for n organisation, dr i stignd grad r upopulær og r n kild til flr problmr nd løsningr.

Mn d vil ikk bo hr«. En ny frdsprocs til afløsning for dn, dr død i , r slt ikk på tal i valgkampn til afstmningn søndag. AKP og Rcp Tayyip Erdogan har allirt sig md dn ultranationalistisk højrfløj i håb om at skaff stmmr nok til t ja, og i dn allianc r dr ikk plads til indrømmlsr til kurdrn.

Mn Erdogan r n kstrmt pragmatisk politikr, dr tit r gåt fra t synspunkt til dt stik modsatt på mgt kort tid, og i kulissrn lokkr rgringspartit md, at dt kan sk ign. Dt har d også vært hr og sig«, sigr Mhmt Kaya og nikkr ud i sit kontor. Vd afstmningn vil andr sig nj i håb om, at modgang vil tving Erdogan til ign at rækk håndn ud til kurdrn. Ingn kan ndnu sig, hvad dr vil virk bdst, mn for båd ja- og nj-sigr r frd dt vigtigst.

Fohold for trykfjl og udsolgt varr. Tilbuddn gældr til og md lørdag d. Bør nyds md omtank. Læs mr på nydmdomtank. Mn i d tidligr konfliktzonr vntr indbyggrn stadig på, at frdn skal sænk sig. Colombia D n juldag for 17 år sidn, da oprørsbvæglsn Farc dræbt Albrto Achitos bror, lykkds dt ham slv at rdd livt vd at flygt ind i dn tætt rgnskov og ligg hlt still i mang timr. Achito, dr nu r borgmstr i dn isolrd indiansk landsby Jurado i Chocó-provinsn, dybt ind i Colombias jungl, fortællr md smrt om d mang år, hvor indbyganne M.

D myrdd vor ldr og tvang os til at dyrk koka«, sigr Achito, dr r glad for, at Farc r væk, mn nu forudsr ny problmr og mr vold. Mns frdsaftaln mllm Farc og Colombias rgring r t faktum, vntr folk i d tidligr konfliktzonr stadig på, at frdn skal sænk sig.

Gansk vist har Farc s soldatr forladt jungln og blivr for tidn afvæbnt i stor opsamlingsljr, mn ny bvæbnd gruppr r omgånd rykkt ind md hnblik på at få dl i d lukrativ narkorutr, som Farc har forladt. Dyrkning af kokaplantr r ndda mr nd fordoblt, sidn Farc og Colombias præsidnt, Juan Manul Santos, indldt frdsforhandlingr for at slutt fm årtirs borgrkrig.

For sin anstrnglsr modtog præsidntn Nobls Frdspris. Statn r fraværnd»problmt r, at statn stadig ikk r til std hr i diss samfund, dr har haft krign hlt ind på livt. Før styrd Farc, mn nu r hr lovløst«, sigr Liliana Hady, dr r borgmstr i dn lidt størr by Bahia Solana vd Stillhavskystn.

For at komm rundt til d små samfund langs kystn r n båd dt nst transportmiddl, og myndighdrn syns at hav glmt alt om diss gn så fjrnt fra hovdstadn Bogotá. Og så har vi ovnikøbt narkon, dr naturligvis lokkr, fordi dn indbringr mr, nd nogn kan tjn vd t almindligt job«, sigr hun.

Alligvl r frdsaftaln mgt vlkommn hr i d tidligr krigszonr, hvor dn blv modtagt md t rungnd ja, slv om rsultatt af folkafstmningn sidst år blv t spinklt nj på landsplan. Aftaln gnnmgik drpå nogl ændringr og blv vdtagt af parlamntt, dnn gang udn afstmning. Pngn ladr vnt på sig Mn udfordringrn for frd og stabilitt r tydlig i diss små samfund, dr manglr basal nødvndighdr som ordntlig skolr, sundhd og infrastruktur. D lokal myndighdr har viljn til at skab ny, dmokratisk strukturr, mn manglr midlrn, og slv om rgringn har udstdt løftr, ladr pngn vnt på sig.

Dt r ikk småpng, dr r tal om, hvis projktt skal lykks som planlagt. Bortst fra at skab jobs og infrastruktur r dt mningn, at Colombias syv millionr intrnt fordrvn prsonr skal hav mulighd for at vnd hjm. Dt r næpp all, dr virklig vil rtur, mn undr all omstændighdr r dr tal om millionr. Omkring Farc-gurillar skal dsudn intgrrs i samfundt. Dr r også brug for png mang png til dn sandhdskommission, dr r fastsat i frdsaftaln, til dn kommission, dr skal ld ftr d mang forsvundn, og til dn særlig domstol, som skal dømm særligt grov krigsforydlsr, bgåt af all partr.

Mn Colombia r t dybt splittt land, når dt gældr aftaln, og når lidt ovr halvdln af d colombiansk vælgr Ny! Auping Stor r 4. I småbyrn langs StillhavsProblmt r, at statn stadig kystn sr man mr pragmatisk på ikk r til std sagn. Frdn hr i diss kommr først, og samfund, dr dr blv i øvrigt oghar haft krign så bgåt grov forydlsr af d pahlt ind på ramilitær nhlivt dr og af landts Liliana Hady, væbnd styrkr.

Vors ung skal hav flr mulighdr, nd vi har haft d snst 50 år. Kan ikk kombinrs md andr tilbud. Påskdag Politichfn rkndr, at dr blandt folk r n grynd skuffls ovr, at tingn går så langsomt, og han følr stærkt, at han som lovns håndhævr har t stort ansvar for at find svar på områdts problmr.

Drfor har han tagt kontakt til båd d indiansk samfund, hvor folk stadig går md lændklæd og jagr md spyd, d afrocolombiansk småbyr md drs gaml traditionr og t stort antal lokal ldr. D flst r nu vndt hjm og håbr, d kan opbygg n frdlig tilværls og lv af jagt og fiskri. Farc har givt folk hr dt indtryk, at dt var os politit dr var fjndn, og vi skal nu bvis ovr for dm all, at dt r vi ikk.

Dt var Farc, dr var drs fjnd«, sigr Pablo Crón og sr bslutsom ud. Indbyggrn skal lær at tro på, at vi som autorittr vil dm dt Politikn var invitrt til Colombia af EU, dr har donrt uro til landts frdsprocs. Totalt for 2 prs: Kr dn social ordn«, mnr borgmstr Albrto Achito. Pablo Crón r ny politichf i Bahia Solano, og adspurgt hvad han sr som dn størst udfordring for stabilitt, tøvr han ikk md at nævn narkon først.

Byns bliggnhd vd grænsn til Panama og Costa Rica gør dn til n dl af dn rut, som narkokurrrn bnyttr til at fragt stoffrn. Kriminalitt og vold følgr altid i narkons kølvand, og dr blivr vd md at ankomm fordrvn på flugt fra d ny bandr, dr ikk har nogn idologi, mn bar r ud ftr narkon. Twittr Marko Mitrovic, Randrs Foto: Zika, dr har ståt for transfrn«, sagd dn slovakisk midtbanspillr til sin tidligr klubs, tjkkisk Jablonc, hjmmsid.

Også agntn udtalt sig om sin roll i skiftt til FCK: Da Marko Mitrović skiftd til Randrs i juni , lagd hans agnt, Dnis Clbic, straks t billd på Twittr, hvor d to stod på stadiont i dn kronjysk hovdby md armn om daværnd sportschf Ol Nilsn: På samm måd udtalt Clbic sig flr gang indgånd om dn svnsk angribrs skift: Ol og Ólafur Kristjánsson, rd.

Da Bruninho i august drog til FC Midtjylland på n ljaftal fra Kina, optrådt han på t facbook-billd sammn md sin brasiliansk agnt, William Baidk, og dnns dansk kontakt, agntn Antoni Alxandrakis. Dn brasiliansk angribr lagd også slv t billd på Twittr, hvor han posrd i n FCM-trøj sammn md Baidk foran klubbns logo i hovdkvartrt.

På agnturts, Kokka Sports, hjmmsid lød dt i n nyhd: Dansk klubbr kan slipp af std md agntfusk DBU får kritik for at før dårlig kontrol md, om klubbr skjulr agntrs mdvirkn i handlr. Dt r svært at bvis d sagr, sigr disciplinærinstans. Præcis som han ønskd sig. Drfor smilr Ptr Ankrsn også brdt, da han r færdig md at skriv undr på stakkn af papirr, dr bindr ham til FCK i fir år. Mn dr siddr også n trdj mand vd dn hvid træplad.

Han r skaldt, klædt i jakksæt, har tidligr lagt nogl af papirrn klar til Ankrsn og udbrydr pludslig: Drfor sr dt måsk hllr ikk så mærkligt ud, at Tomasson r til std vd kontraktundrskrivlsn og slv sr ud til at tag t sammnfoldt stykk papir md sig drfra. Dt r bar t af godt 20 tilfæld i , hvor d dansk topklubbr har oplyst dt, slv om billdr, vidor llr udtallsr visr, at spillrns rpræsntantr har vært mgt tæt på forløbt llr involvrt i dt.

Dt dokumntrr Politikns gnnmgang af DBU s ny ovrsigt ovr agntrs ajd i Danmark sammnholdt md drs agrn i forskllig mdir. Ifølg dansk og intrnational fodboldrglr har klubbrn llrs pligt til oplys om agntrs mdvirkn.

Disciplinærinstansns problmr Drfor kan dt også vær n sag for DBU s disciplinærinstans, hvis klubbr skjulr, at agntr har vært involvrt i spillrhandlr. Formand for udvalgt Jns Hjortskov rkndr, at rglbruddt»måsk kan virk åbnlyst i nogl tilfæld«mn alligvl sigr han, at dt r svært at sanktionr i dn typ sagr. En gang imllm r dt sådan, at vi må lad sagr vær, hvis ikk vi kan løft bvisbyrdn præcis som politit og anklagmyndighdn kan oplv, at dn DEAL.

Da Ptr Ankrsn til højr i maj skrv undr på n firårig aftal md FCK, dltog hans agnt midtn også mn udn at optræd i d officill papirr. Dt lvr vi også undr«, sigr Jns Hjortskov, dr også r partnr i advokatfirmat Bch-Bruun. Sancn md Ptr Ankrsn r filmt af klubbns gt tv-hold og lagt ud på fck. Dr har agntn Gulli Tomasson også dlt vidon sammn md tkstn»sådan Ptr Ankrsn«. Undr opslagt har n af hans vnnr kommntrt: Dn kommntar har agntn klikkt syns godt om til. Og i tidn op til Ptr Ankrsns prmannt skift til FCK gav agntn flr gang udtryk for, at han forhandld md dn dansk storklubs chfr: Jg havd mød md Johan Lang, rd.

Politikn bskrv først gang problmatikkn om skjult agntr i dcmbr.

escort umag voldsom porno På samm tid skrivr Tov Ditlvsn i sin Famili Journal-brvkass t svar tilbag til n kvind, dr bar har lyst til at skrid fra hl lortt: Så os mænd, der er født i vintermørket, må være ekstra liderlige. Nu får vi n plan, som blivr præsntrt snr på forårt, og som sættr rtning på nogl flr initiativr«, sigr Kristian Jnsn. Dn knivskarp drssr Nick Cav r i træningstøj. Kræftns Bkæmpls har sorggruppr for børn og ung, dr oft r placrt på skolrn.

Men under overfladen og så snart Vægten er kommet ind på lagnerne, vågner det værste i ham og han giver den hele armen og er helt umætteligt. Han kan bare aldrig få nok og der skal virkelig knald på, når han knalder. Ja, det kan man kalde for en scorereplik, ikk. I hvert fald har jeg brugt den mere end en gang, for forfatteren til denne artikel er nemlig buk — Stenbuk. Det er du også, hvis du er født mellem d.

Det er stjernetegnet lige før Vandmanden. Så os mænd, der er født i vintermørket, må være ekstra liderlige. Vi Stenbukke ved jo godt, at det ikke betyder en skid, når bare de er med på at få noget på den dumme.

Så bare kom an. Vi har spurgt i pornobranchen, hvor der jo render en del mænd rundt, der giver den ekstra gas på lagnerne. Så hvad stjernetegn har hende derhjemme?

Kan du leve op til det? Når dt r lovligt, hvorfor skal pnsionskassr så driv n særlig politik, som samfundt ikk ønskr at driv? Jonathan Bjrg Møllr Intrnationalt. Angt kunn vær afværgt. Unødig brug af vold, flammkastr, granatkastr og kampvognskanonr. Sådan lydr kritikpunktrn af Rusland fra Dn Europæisk Mnnskrttighdsdomstol i Strasbourg, dr i går afgjord sagn om, hvordan myndighdrn håndtrd t gidsldrama i ftrårt på Skol nummr t i Bslan i Nordosstin, hvor ovr mnnskr blv dræbt, hraf børn.

Dommn lød på uro cirka 22 millionr dansk kronr plus sagsomkostningr, som Rusland skal btal til d brørt og ftrladt, dr har anlagt sagn. Gidsldramat bgyndt for snart 13 år sidn 1. Kort ftr crmonin var startt, ovrmandd 32 maskrd mænd og kvindr md bombvst d lvr, lærr og forældr og spærrd dm ind i gymnastiksaln, som blv minrt. Ovr to døgn snr og ftr adskillig drab på gidslr blv dr 3.

Dn Europæisk Mnnskrttighdsdomstol konkludrd i går, at myndighdrn på forhånd havd adgang til oplysningr, så d kunn hav afværgt angt fra d 32 oprørr. Dn konkludr, at situationn blv håndtrt uprofssionlt md n kommandocntral, dr blv tablrt for snt, og som ikk havd t rlt ldrskab, og at manglnd ovlik ført til, at konfrontationn blv unødigt voldsom.

Dn russisk rgring har nu tr måndr til at appllr sagn. Rusland skal btal rstatning ftr alvorlig fjl vd gidsltagning i Dt formodd kmisk ang mod dn syrisk provins Idlib for halvandn ug sidn var» procnt opspind«, hævdr Syrins præsidnt, Bashar al-assad, ifølg AFP: D har opfundt hl dnn hr histori for at hav t påskud for at angrib«n god dag for Kvindr på fødgangn får i stignd grad lindrt smrtrn md lattrgas. I hvrt fald hjælpr lattrgas nu 3 ud af 10 fødnd kvindr på Aalborg Univrsittshospital og har drmd ovrhalt piduralblokad som dn mst brugt smrtlindring.

Dt skrivr DR Nordjylland. Lattrgas vndt tilbag til fødgangn i ftrårt ftr at hav vær foudt sidn rn. Ifølg chfjordmodr Lisbth Lagoni må lattrgas dog ikk brugs i alt for mang timr, for så blivr man lidt»snurrns«. Sara Galbiati Bankrøvrn, dr i onsdags røvd Vstjysk Bank i Ringkøbing, tog flugtn på cykl ftr at hav fåt udlvrt kronr. Mn to af bankns dirktørr satt ftr ham til fods og holdt trit md ham, indtil n politibil dukkd op. D to dirktørr hoppd ind på bagsædt og fortsatt forfølglsn, som ndt udn dramatik.

Dn årig forklard i rttn sin udåd md, at han havd fåt nogt forkrt mdicin. I hvrt fald havd han valgt dt forkrt flugtmiddl.

Thomas Borg 10,4 millionr kronr har Roms indbyggr og turistr dt snst år smidt i Trvifontænn. Pngn r nu fiskt op af dt grønn vand og donrt til dn katolsk vlgørnhdsorganisation Caritas. Også billdr af pav Frans, solbrillr, hænglås, armbånd og sågar t par tandprotsr lå i vandt.

For først gang har USA anvndt sin størst ikk-nuklar bomb i kamp. Dt r skt i Nangarhar-provinsn i dt østlig Afghanistan torsdag, oplysr Pntagon. Målt var t systm af tunnlr og hulr, hvor mdlmmr af Islamisk Stat mns at ophold sig.

Områdt, dr liggr vd grænsn til Pakistan, r bjrgrigt og svært frmkommligt, rapportrr tvstationn CNN. USA s militær oplysr, at dt r først gang, at dnn typ bomb anvnds i kamp. Dn går også undr navnt All Bombrs Modr, oplysr dt amrikansk militær ifølg Rutrs. Bombn blv kastt nd ovr målt i Afghanistan fra t fly af typn MC, oplysr n talsmand for Pntagon, som r dt amrikansk forsvarsministrium. Kæmpbombn vjr lidt ovr ti tons. Erhvrvsmæssig affotografring af Politikns tkst, billdr og andr illustrationr samt annoncr r ikk tilladt.

Trumps standhaftig soldat H. McMastr ovrtog i fbruar postn som national sikkrhdsrådgivr for Donald Trump. Flr sr ham som n stabilisrnd faktor i n kaotisk rgring. Dt kan nklt hav tænkt, da præsidnt Donald Trump McMastr, vill ovrtag postn som national sikkrhdsrådgivr. Som d sad dr, præsidntn og hans ny rådgivr, og udvksld høflighdr og rosnd ord i n sofa i Trumps kurstd Mar-a-Lago i Florida, gik dr t lttlsns suk gnnm dt sikkrhdspolitisk apparat nordpå i Washington, D.

McMastr blv bragt ind på scnn, da Trumps først mand på postn, Michal Flynn, havd trukkt sig ftr at vær blvt tagt i n løgn om sin foindlsr til Rusland undr valgkampn. Valgkampn havd McMastr måsk klogligt holdt sig fri af.

Ikk tidligr har dn anrkndt og ydmyg hærchf spillt md i dt politisk tatr i hovdstadn. I dt hl tagt anss McMastr ikk for at vær n stærk idolog. En kvalitt, dr frmhævs som btryggnd blandt flr i Washingtons kast af militær- og sikkrhdspolitisk ksprtr. En vtran fra d flst af USA s krig gnnm 30 år. McMastr har tidligr lvrt søndrlmmnd kritik af Vitnamkrign.

Og n mand, dr bkræftr Trumps tndns til at omgiv sig md tidligr militærfolk. Forsvarsministrn og ministrn for national sikkrhd r hnholdsvis 3- og 4-stjrnd gnralr. Postn som national sikkrhdsrådgivr r n af d mst cntral i administrationn, og fra flr sidr r dr ros til dn ydmyg krigshlt fra Pnnsylvania.

Er gnralløjtnant og tjnt som kommandrnd i bgg Golfkrig og i Afghanistan. Modtagr af n lang rækk udmærklsr og mdaljr. Uddannt fra dt prstigfyldt militærakadmi Wst Point i og har n ph. Udslttd 80 kampvogn md 9 Først gang McMastr blv t navn i dt amrikansk militær, var, da han som ung kommandør dltog i Opration Ørknstorm, dn amrikansk hærs modsvar til dn irakisk diktator Saddam Hussins invasion af Kuwait i Hr havd McMastr kommandon ovr t lill kompagni af Abramskampvogn, dr faldt i t massivt baghold fra n sværm af irakisk kampvogn.

I n af d mst spktakulær kamphandlingr i nyr tid lykkds dt McMastrs kompagni md bar 9 kampvogn at udsltt hl 80 irakisk kampvogn udn at mist n nst mand. Mn når du tænkr på krig og kamp, så r dn først ting, du bhøvr, n stor dosis af ydmyghd«, har han sidn fortalt.

Eftr sin tjnst i Irak færdiggjord han sin studir i militærhistori vd Univrsity of North Carolina, og md sin ph. Hans afhandling blv til bogn Drliction of Duty Pligtforsømmlsn og nu, hvor han fungrr som dn tættst militær rådgivr for præsidntn, håbr mang på, at ntop pligtføllsn ovr for landt og ikk præsidntn vil gør McMastr til n stabilisrnd faktor i dt llrs kaotisk krdsløb omkring Trump.

I t intrviw md avisn Ldgr-Enquirr talt McMastr ntop om dt ansvar: I blv H. McMastr nævnt på Tim Magazins list ovr årts mst indflydlssrig prsonr, og i n artikl bskrv man ham som dt amrikansk forsvars»ftrtænksomm krigr«. En krigr, dr gntagn gang havd modsat sig doktrin og konformitt i t kontinurligt konsrvativt og hirarkisk militær. Nw York Tims har bskrvt, at han har n»aura af disruption«.

En kvalitt, som i høj grad må hav vært tiltalnd for n atypisk præsidnt som Trump. Brug for n gnstart Eftr n tumultarisk start på sit mbd og særligt i forhold til udnrigspolitikkn har Trump brug for n gnstart. Forholdt til Rusland, borgrkrign i Syrin, udviklingn på dn koransk halvø: Konfliktrn står i kø. McMastrs udnævnls blvt rost af båd rpublikanr og dmokratr.

Fra llrs kritisk røstr lydr dt også, at Trumps valg af McMastr har vært hlt rigtigt. Snator John McCain, formand for Snatts udvalg for d væbnd styrkr og tidligr rpublikansk præsidntkandidat, udtalt sålds for nylig til Washington Post, at han ikk kunn forstill sig»n mr rfarn og kapabl rådgivr«nd McMastr.

Md udsigt til flr potntill udnrigs- og sikkrhdspolitisk faldgrubr forud må man håb, at H. McMastr kan lv op til rosn. Vi som militær ldr må aldrig føl os tvungt til at undlad at fortæll politikrn, hvad d ikk vil hør H. H t d h g i l j u L øb al r ll optim in og forældrk a r a h g o l t til fami g o n d bå 2 n r har nt d h g i l lj thousn p historisk r n l l æ r v g u ta D 15 s nhavns rrassr b ø K r v gt udsigt o stor ta d a r f y Humlb Mr Købnhavn til Købnhavn Kompromisløs kvalitt, glædn vd dtaljn og viljn til at fodr.

Dt r dt fundamnt, vi byggr vidr på hr i Carlsbrg Byn. Et nyt kvartr på dn gaml bryggrigrund mllm Vstro og Frdriksbrg. Et kvartr md sin gn butikkr, parkr, bænk, koncrtr, jargon, lampr, gn S-tog, mtro, nul bil-os og massr af P-mulighdr.

Et kvartr, dr givr Købnhavn ndnu mr af dt Købnhavn, vi lskr. Få mr info om boligr på tlf. Mn stor dæmningr udtørrr flodn og skabr algvækst slv om ksprtr advarr mod at bygg dm. To fiskr piskr t nt mod drs træbåd. Sollyst glimtr grønt i nttt, for dt r fuldt af algr. Dt nyttr ikk at slå algrn ud, og fiskrn bgyndr i stdt at pill d grønn vækstr ud md hændrn.

Dn årig fiskr Khang Khatna visr md hændrn, hvor langsomt nttt synkr, fordi båd nt og vand r fyldt md algr. Han og d andr fiskr på Koh Pdaoøn midt i Mkong r ikk i tvivl om, at dt skylds dæmningrn længr opp ad flodn, især dn kæmpstor Don Sahong, dr r vd at bliv byggt t par kilomtr ind i Laos.

Og rapportr og vidnskablig studir givr fiskrn rt. For ksmpl visr Study on th Impacts of Mainstram Hydropowr on th Mkong Rivr fra vandksprtr i dt dansk konsulntfirma DHI, at byggrit af Don Sahong og andr dæmningr i Mkongflodn risikrr at få»mgt stor ngativ virkningr på nogl af d cntral sktorr og miljømæssig rssourcr i Cambodia og Vitnam«.

Og dn amrikansk tænktank Stimson Cntr vurdrr i rapportn A Call for Stratgic, Basin-wid Enrgy Planning in Laos, at opførlsn af d stor dæmningr»vil hav alvorlig konskvnsr for fødvarsikkrhdn i vrdns mst produktiv frskvandsfiskri og markant rducr dt næringsrig sdimnt, dr r nødvndig for at oprthold landbrugt, især i Cambodia og Vitnams Mkong Dlta«.

Dn r i alt km dt r mr nd afstandn i fuglflugtslinj fra Nordkap til Sicilin og livsgrundlag for omkring 60 millionr mnnskr. Ikk undrligt, at mang i områdt kaldr dn Modrflodn. Ifølg Mkong Rivr Commission givr flodn hvrt år omkring 2,6 millionr tons vild fisk til n værdi af mindst to milliardr dollar. Læggr man forajdning, markdr, bådbygning og andr rlatrd rhvrv ovni, r dn samld værdi af Mkong-fiskrit op mod 9,4 milliardr dollars. Dt r primært i Vitnam og hr i Cambodia, at diss værdir blivr skabt.

Dt r også hr, at fisk langt ovrgår kvæg, svin og kylling som kild til protin for lokalbfolkningn. Ngo n WorldFish vurdrr, at hl 81 procnt af protin fra dyr kommr fra Mkongflodn. Opp ad flodn argumntrr dæmningsfortalrn i Kina og Laos md, at vandkraftn fra dæmningrn givr tiltrængt lktricitt og udvikling til hl rgionn, hvor dr stadig r mang fattig. Laos frmhævr ligfrm sig slv som Sydøstasins battri. Mn Mkong-spcialist Richard Cronin fra Stimson Cntr pgr på, at d 11 størr dæmningr, dr i øjblikkt drøfts, kun vil dækk procnt af dt samld l-bhov i og at langt dt mst i øvrigt vil bliv solgt til Laos rigr nabo Thailand.

Md dn nuværnd hastighd og mtod risikrr man drimod at sætt n slags proppr i flodn, så dn i tørtidn forvandls til n sri af rsrvoirr. Vandstandn r så lav, at flodns brddr r blottt. Dt vil fortsætt, indtil rgnn kommr. Traditionlt skr dt i april. Mn ftr klimaændringrn r bgyndt at slå ignnm i områdt, kan man ikk rgn md dt længr. I fjor oplvd Vitnam og Cambodia n mgt kraftig tørk i Mkong-områdt, og i år r dr tilløb til ndnu n. Forskrn r ikk mindst bkymrd for, at dr vil vær så lidt frskvand i Mkongdltat, at saltvandt vil træng ind og ødlægg mang af d rismarkr, dr r så vigtig for især Vitnams økonomi.

Fiskrn omkring Koh Pdao oplvr især konskvnsrn vd, at dr blivr færr dp pools hvor d størr fisk kan lv og find tilstrækkligt fødgrundlag. Mn d r mindr næringsrig og indbringr ikk så mgt, når d sælgs på markdt. Ovrhørr advarslr Konfliktn om modrflodn burd gntlig slt ikk opstå. I oprttd fir af d sks land omkring flodn Mkong Rivr Commission, dr ikk mindst skull forhindr projktr, som gavnd ét land og skadd andr.

Kommissionn fik støtt fra udlandt Danmark var størst donorland md 65 millionr skattkronr fra til , hvorftr Danmark stoppd sin økonomisk støtt, da dt ftrhåndn stod klart, at kommissionn langtfra havd magt, som dn havd sagt. Kommissionn fortsættr md at vurdr projktr og komm md anbfalingr. Dt har man også gjort md Don Sahong-dæmningrn, mn Laos har ovrhørt advarslrn om d stor konskvnsr ndstrøms i Cambodia og Vitnam. Politikn har spurgt dirktør Kobang A. Kola i Laos miljøministrium, hvad rgringn gør for at brms d ngativ konskvnsr af flodbyggrit, mn har ikk fåt svar.

Cambodias gt miljøministrium har også bgrænst indflydls på dæmningsbyggri på Mkongflodn. Fiskrn på Mkongflodn vd Krati i Cambodia brugr n særlig kasttknik. Dr fisks omkring 2,6 millionr tons fisk om årt i flodn. Hln Navn landts rigst og mst magtfuld mænd står bag må gå vidr md planr om tr ny dæmningr på Mkong og biflodr i Cambodia. Og slv om d igangværnd miljøundrsøglsr skull bkræft stor potntill problmr, r dt ikk sikkrt, at dæmningsbyggrit blivr stoppt. Cambodia btgns stadig som dt mst korrupt land i Sydøstasin af dn intrnational antikorruptionsorganisation Transparncy Intrnational, dr i sin snst rapport fra januar i år pgd på miljøområdt som problmatisk.

Hllr ikk Chuon Chanrithy rssourcdirktør i Cambodias miljøministrium har ragrt på Politikns hnvndls. Fiskrn på Koh Pdao har først for nylig fåt at vid, at d risikrr tr ny dæmningr ndnu tættr på nd Don Sahong dn n af dm kun 10 kilomtr opstrøms.

D r mgt bkymrd. Khang Khatna r rlativt hldig; han har n tjans som xylofonist i t bryllupsband, og så har han også kstra lønindkomst i sæsonn, hvor d stor landbrug hyrr dagljr til at hiv kassavarøddr op t hårdt job, fordi plantn i rå form afgivr n ætsnd væsk. Jg har ikk mulighdr for at forsørg min famili, hvis dr kommr flr dæmningr, og dt blivr ndnu sværr at fisk«, sigr Khang Khatna. Floddlfinrns åndhul svindr ind Naturn r vd at mist n kritisk trut dyrart, og t fattigt områd i Cambodia n turistattraktion.

Dn har strøm som i t hav, og bølgrn slår hårdt ind ovr bådns ræling. I vandt lvr t dyr, man også normalt foindr md havt. Og ndnu t muligt offr for dæmningsbyggrirn længr opp ad flodn.

Lydn af dlfinr, dr blæsr luft op af drs åndhul kommr jævnligt og trængr ignnm n cambodiansk smørtnor, dr md n skrattnd højttalr varmr op til bryllup ind på brddn.

Floddlfinn springr ikk så oft som drs fætr ud i havt, så man sr sjældnt dns karaktristisk rund snud, mn d blank rygg og finnr blivr ivrigt forvigt af turistr md solskærm i pandn og ipads og iphons i hændrn. Drfor r dt ikk kun for naturns skyld, at cambodianrn ønskr at bvar floddlfinn. Dt llrs fattig områd i Krati i dt østlig Cambodia tjnr godt på udnlandsk turistrs intrss for d nuttd dyr. Dt hr r dt nmmst std at s dm, for af d rstrnd 85 ksmplarr lvr hromkring.

Dr r 85 ksmplarr tilbag af Mkongs floddlfinart Irriwaddy, og af dm holdr til omkring Krati. Flodvagtn fangr kun små fisk Mkong-flodn har dt næstrigst økosystm på klodn kun ovrgåt af Amazonas i Sydamrika.

Man opdagr hl tidn ny artr; d snst fir-fm år blandt mgt andt t flyvnd kæmpgrn, n gnnmsigtig fisk, og n andn fisk md t slanglignnd hovd, dr r i stand til at gå på land og trækk luft i op til fir dag.

Mn byggrit af Don Sahong og d andr dæmningr vil forstyrr flodns økologi, og floddlfinn kan bliv dt først størr offr. Forskr og ngo r talr om risiko for udryddls indn for få år. Han sjlr turistrn tæt på dlfinrn, og har drudovr job som flodvagt. Dt r dm, dr tjkkr, at fiskrn i områdt ikk brugr bundgarn llr lignnd, som dlfinrn kan bliv fangt og kvalt i. Kun kastnt r tilladt. Nogl gang kan jobbt som flodvagt godt føls lidt mningsløst, fordi man så at sig kun fangr d små fisk. I t korruptionsramt land som Cambodia kan størr fiskfirmar btal for, at vagtr sr dn andn vj.

Og Ros Siphan og hans kollgr kan intt still op mod dn nok størst trussl mod dlfinrn; Kinas og Laos dæmningsbyggri. Danida bidrog til finansiringn af rjsn til Cambodia. Dr r kamp om pladsn i Danmark Dr r r slt ikk plads nok til all d vdtagn planr og ønskr om, hvad aralr i landt skal brugs til. Dr r alvorligt brug for n ovrordnt prioritring, konkludrr stort projkt.

Kamp om pladsn Hvis all planr og ønskr til aralanvndlsn i Danmark i skal opfylds, skal landt udvids md næstn 40 procnt. Byr og vj Sommrhus mm. Golfsportn optagr stadig mr plads. I skarp konkurrnc md alt dt andt, vi grn vil brug jordn til. Jns Drsling Golf r blvt n af landts mst populær sportsgrn. Golfbanrn brdr sig i landskabt og optagr ftrhåndn mr plads nd Danmarks størst skov, Rold Skov i Himmrland. Og dt skal dr vl vær plads til. Ligsom dr skal vær plads til dn fordobling af skovaralt, som Folktingt vdtog i , til mr og bdr natur, til landbrugt som i dag læggr bslag på godt 60 procnt af Danmark til nrgiafgrødr og -anlæg, til klimatilpasning, til byr, vj og sommrhus.

Mn læggr man all planrn og ønskrn sammn, visr dt sig, at vi har brug for t land, dr r omkring 40 procnt størr nd dt Danmark, vi faktisk har. Dt svarr i rund tal til Skån og Halland, som Danmark imidlrtid blv tvungt til at afstå til Svrig i Altså må dr prioritrs.

Dt skr bar ikk i dag. Dt kom som n ovrraskls for folkn bag t projkt om anvndlsn af Danmarks aral i frmtidn, som Fondn Tknologirådt har ajdt på gnnm 2,5 år sammn md Aalborg Univrsitt. Undrvjs har projktt kortlagt dn nuværnd aralanvndls og d planr og ønskr, dr finds. Sniorprojktldr Sørn Gram, Tknologirådt, sigr: Man blivr nødt til at prioritr og dn ovrordnd prioritring finds ikk. Dt kom bag på os, at dr ikk r n ovrordnt plan på nationalt nivau for, hvordan Danmark gntlig skal s ud«.

Kommunrn lavr nogt infrastruktur og konvrtrr nogt landzon til byzon, mn dt r ikk n dl af n ovrordnt plan«, sigr Sørn Gram. Et andt ksmpl r Folktingts bslutning om at fordobl skovaralt ovr n mgt lang årrækk.

Folktingt har ikk samtidig bsluttt, hvor dn ny skov skal vær llr hvad dr så skal vær mindr af. Om dt for ksmpl r landbrugsaralt, dr skal indskrænks. Ingn kan vær tjnt md, at dt bar udviklr sig hlt tilfældigt ftr, hvm dr lig gør nogt i t givt øjblik«, sigr Sørn Gram. Drfor anbfalr projktt blandt andt, at dr blivr ndsat n aral- og plankommission til at komm md forslag til ovrordnd rtningslinjr for forvaltningn af dt åbn land. Udgangspunktt for anbfalingrn r n rækk sminarr, dbatarrangmntr og workshops for båd borgr, ksprtr og bslutningstagr.

Andr anbfalingr r at giv kommunrn mr frihd til at fravig d ksistrnd landzonbstmmlsr og bdr rdskabr til at tilpass planlægningn lokalt. Og for ksmpl også giv dm mulighd for at bland sig i, hvor n landmand kan placr sin ny stald. Også d mang støttordningr og tilskud skal gås ftr, så d bdr kan undrstøtt dn ønskd udvikling lokalt. Samtidig bør natuskyttd områdr slipp for jndomsskat.

Dr manglr nogl pjlmærkr, som kommunrn kan læn sig opad, fordi dt r nogt langsigtt, som kan vær svært at hold fast i«, sigr Sørn Gram. Grønt Danmarkskort, hvor kommunrn ntop nu r i gang md at udpg potntill ny naturområdr, dr kan foind d ksistrnd, bskyttd naturområdr, så plant- og dyrartr kan få mr sammnhængnd aralr at udfold sig på, r t andt områd, hvor dr ifølg projktt r bhov for klarr rglr og bdr værktøjr.

Som dt r nu, givr dn ny planlov, Folktingt r i gang md at bhandl, ikk kommunrn d nødvndig bføjlsr til at sikr, at diss korridorr udviklr sig til god natur. Projktt har hr n rækk forslag Dn kommnd ny planlov skal ifølg lovforslagt rvidrs i Til dn tid kan n vntul aral- og plankommission vær klar md sin forslag, sigr Sørn Gram.

Ud ovr skov og natur vil også dyrkning af nrgiafgrødr og plads til vindmøllr og solcllanlæg kræv mr plads i d kommnd årtir. Samtidig vil klimatilpasning skab ny vådområdr og formntlig spis nogt af landbrugsjordn. Projktt læggr også op til, at man skal forsøg at udnytt dn samm jord til flr formål. Skov og fritidsaktivittr llr landbrug og nrgiproduktion r oplagt ksmplr. Rapportn fra projktt, som r finansirt af Vlux Fondn, frmlæggs vd n konfrnc på Christiansborg 3. Fondn Tknologirådt Boom af sorggruppr i kirkrn På fir år r antallt af sorggruppr, hvor samvært styrs af n sognpræst, mr nd fordoblt.

Kræftns Bkæmpls hilsr konkurrncn fra kirkn vlkommn. Dt r n stigning på 52 procnt sidn Tilbuddt r for all, r gratis og vartags af n præst, dr har tavshdspligt.

Jg følr, at dt har hjulpt mig. Sorg r nogt, man skal hav ud af kroppn. Dt skal ikk vær t tabu. Dt har vært rart at vær md i sorggrupprn, fordi man mødr accpt og fortrolighd. Når vi mødts, bgyndt vi md at tænd lys for d ftrladt. Og dt var md til at skab tryghd, at præstn læst op fra n bog om sorg«, fortællr årig Grt Ivrsn, dr har vært md i to sorgforløb i Timothuskirkn i Valby, ftr sønnn død af cancr.

Dn stor intrss for sorggruppr har fåt Købnhavns Stift til at lav t ntværk, som på længr sigt skal brd sig til hl landt, så præstrn kan udvksl rfaringr og mulighdr for ftruddannls indn for ajd md sorggruppr. Sorggruppr kan vær md til at mindsk føllsn af nsomhd og mningsløshd, som mang ftrladt oplvr, og kan mdvirk til at skab livsmod og ny mulighdr. Dt handlr om at skab t trygt og fortroligt rum, hvor man kan indgå i t fællsskab og spjl sig i hinandn og hinandns sorg«, fortællr sognpræst Stin Ravnborg Nissn, dr r koordinator for dt ny sorgntværk og sognpræst i Timothuskirkn i Valby.

Hun har sidn slv ståt i spidsn for ott sorggruppforløb md n kollga, og Stin Ravnborg Nissn undrstrgr, at dt bstmt ikk handlr om at missionr. Man bhøvr ikk at opfatt sig slv som særlig rligiøs llr vær n af d fast kirkgængr for at vær md.

Faktisk r dr mang af dltagrn, dr kun sjældnt kommr i kirkn«. Mød andr i sorg D sørgnd møds i gruppr på dltagr i dn lokal kirk, og oftst r d nklt sammn md andr, dr r i samm situation, for ksmpl har mistt t barn llr n ægtfæll. Et forløb varr typisk måndr og r gratis.

Ifølg sorgforskr og ph. Mai-Britt Guldin fra Institut for Folksundhd undr Aarhus Univrsitt r dr flr årsagr til, at folkkirkn r blvt dn størst aktør i forhold til sorggruppr. Drfor r boldn i høj grad landt hos folkkirkn«, sigr hun og forklarr vidr. Tilbuddt r gratis, og dr krævs ikk mdlmskab af folkkirkn. En andn stor udbydr af sorggruppr r Kræftns Bkæmpls. Hr mærkr man gnrlt n mindr ftrspørgsl på sorggruppr. Laila Walthr, afdlingschf for patintstøtt, sigr: D vil grn vær sammn md nogn, dr siddr i præcis samm situation som dm slv.

For ksmpl andr kvindr md brystkræft«. Kræftns Bkæmpls har sorggruppr for børn og ung, dr oft r placrt på skolrn. Stin Ravnborg Nissn Sognpræst Drudovr har d gruppr i drs rådgivningr ud i landt for uhlbrdligt syg, pårørnd llr ftrladt. Kirkrn har også dn fordl, at d liggr tæt på folk, så man kan dl sin sorg md sin nabor og sit daglig ntværk«, sigr Laila Walthr fra Kræftns Bkæmpls, dr ikk oplvr dt som n konkurrncsituation. Vi skal vær dr, hvor folk syns, dt givr mning, og vi indrttr os ftr ftrspørgsl, for ksmpl hvis dr pludslig opstår bhov for n tnaggrupp, så lavr vi dt«.

Laila Walthr frygtr hllr ikk, at kirkn kan brug n svær situation til at snig t budskab om kristndom ind i sorgajdt. For d tankr opstår alligvl. Så dt r oplagt, at sorgajd r knyttt til kirkn. Dt kan vi godt forstå. Som n forskr har sagt: Dr r ingn i t flystyrt, dr r atistr«. Sorgn r cntral 2. Imns r situationn i landt vd at ændr sig dramatisk.

Islamisk Stat robrr vigtig byr, og Mustafa mldr sig til kamp. Han sr IS-krigr dirkt i øjnn, mns han mst af alt drømmr sig tilbag til sit gaml liv i Danmark.

Først kapitl blv bragt i går. Han tagr sigt md sin PKP Pchng, t mr nd n mtr langt, russiskproducrt maskingvær. Dt r kun r få dag sidn, han fik våbnt i håndn først gang. Dt r nat og kulsort af mørk i ørknn i provinsn Salah ad Din nord for Bagdad. Dt nst, Mustafa kan s i mørkt, r mundingsildn fra fjndns gværr. Officrn fra dn irakisk hær har bordrt Mustafa og d andr civil soldatr fra dn irakisk folkhær mtr frm, ftr at mortrgranatrn ndnu n gang havd rgnt nd ovr drs tltljr.

D r nu så tæt på, at dt mllm skudsalvrn kan hørs, hvordan dr råbs foandlsr og skældsord mod shiamuslimr. Fjndn foran dm r d sunnimuslimsk krigr fra Islamisk Stat, som på dtt tidspunkt i har tagt kontrol ovr stor dl af dt nordvstlig Irak.

Mustafa skydr i blind udn at vid, hvm og hvor mang han rammr. Han vd hllr ikk, hvor læng han skydr, indn han og d andr konstatrr, at fjndn, som r stærkt i undrtal, trækkr sig tilbag.

Tr dags træning For Mustafa var dr ikk langt fra tank til handling, da n imam havd opfordrt civilbfolkningn til at grib til våbn ftr Mosuls bsættls for at forsvar landt og dt shiamuslimsk flrtal. Han havd md forfærdls st Islamisk Stats propagandavidor på YouTub, hvor vantro kvindr undr gråd og skrig blivr rvt ud af armn på drs mænd for at bliv tvungt til at vær sxslavr for IS-krigr.

Jg var nødt til at gør nogt. Jg gjord dt ikk på grund af rligion, mn af mdmnnsklighd. Jg havd læng tænkt på, at jg vill kæmp mod Dash Islamisk Stat, rd. Han forlod drfor sin familis hus og bgyndt md dt samm på t kort træningsforløb i Burathamoskn i Bagdad. Sammn md flr hundrd andr civilistr i all aldr skull han på bar tr dag bliv klar til krig.

Så snart træningn var slut, blv mændn kørt af std i militærts bilr for at dltag i kampn. Dt rørt mig ikk, at jg skull skyd nogn, for jg tænkt, at hvis jg kunn undgå at s prsonn i øjnn, kunn jg glmm, at dt r var mnnsk, jg stod ovr for. Så vill jg tænk på, at han måsk havd voldtagt n årig pig, og dt gjord tankn om dt nmmr«. I koldt blod Kampn om dt nordlig Irak fortsatt, og Mustafa kunn s, hvordan d blv mr og mr voldsomm. Sammn md sin kammrat Ali var dt hans opgav at hold vagt om nattn og vær klar til at drag i kamp, når dr var brug for dm.

Mustafa og Ali mldt sig altid som nogl af d først til at drag ud i ørknlandskabt. Vi skull bliv sammn og altid vær tæt på hinandn, og vi skull kæmp så mgt som muligt«. Mustafas ivr blv bmærkt. Da n højtrangrnd officr fra dn irakisk hær, som militsn r tilknyttt, n dag kørt ind i ljrn md ni tilfangtagn ISkrigr, gik han til Mustafa md n særlig opgav. Han vill først hav lov til at tal md n af fangrn. D var bundt og ubvæbnd, og Mustafa vill s dm i øjnn og vær sikkr på, at d sværgd troskab til Islamisk Stat.

Mn officrn og d andr sagd, jg var skør. Da jg ikk fik lov, bsluttd jg mig for, at jg ikk kunn skyd dm. Ikk når jg havd st dm i øjnn og ikk vidst, hvad d havd gjort«. Officrn tog sagn i gn hånd.

Mustafa vndt sig væk, mn han hørt, hvordan d ni fangr blv tvungt på knæ og likvidrt vd skud, n ftr n. Hrftr blv d bgravt vd flodn t par hundrd mtr fra ljrn. Ikk af rspkt for d død, mn for at skjul lugtn. Jg tror, dr var n forskl i vors mntalitt. Jg havd nogt md mig hjmmfra«, sigr Mustafa. Entn død jg, llr også skull jg tilbag til Danmark At s dødn i øjnn Drabt af d ni fangr ændrd Mustafas syn på krign. Han vill stadig grn bkæmp Islamisk Stat, mn han bgyndt at tvivl på d mtodr, dr blv brugt.

I først omgang fortsatt han dog md at slås sammn md dn irakisk hær. Mustafa og hans dling blv flyttt til områdt mllm byrn Fallujah og Ramadi, hvor kampn var voldsomm. Soldatrn sov kun få timr i døgnt, rstn af tidn var d konstant i kamp.

Mustafa blv vd, og dt var ikk kun hadt til Islamisk Stat, dr drv ham. Soldatrn tjnt godt på at tag dl i kampn, og d png skull brugs på nogt hlt bstmt t nyt forsøg på at rjs hjm til Danmark. Da jg mldt mig til krign, tænkt jg, at dt hr var min sidst chanc.

Entn død jg, llr også skull jg tilbag til Danmark«. Og dr gik ikk læng, før dødn kom tæt på. En dag havd Mustafas dling fåt til opgav at uskadliggør n snigskytt, som havd slåt flr af områdts civil ihjl. D kunn ikk komm tæt på skyttn udn at bring sig slv i far, så soldatrn gik i dækning bag t tårn.

Drfra vill d få ram på snigskyttn md t missil. Vognn md affyringsrampn var kørt i stilling bag tårnt, hvor IS-skyttn ikk kunn ramm dn. Soldatrn tog sigt, og dt først missil forlod rørt, mn i stdt for at nå sit mål ramt dt tårnt, d havd søgt dækning bag. Eksplosionn var voldsom, støv og cmntblokk føg om ørrn på soldatrn. Mustafa så, at Ali var faldt til jordn, og Mustafa kastd sig nd ovr sin vn og ldt ftr skudsår.

Et stykk mtal fra tårnt havd bort sig hl vjn ind gnnm vnnns tøj og mobiltlfonn i dn vnstr brystlomm. Han var død på stdt. Kammratrn strømmd til for at hjælp, og først da n samarit opdagd, at Mustafa blødt kraftigt fra lyskn, gik dt op for dn ung danskirakr, at han også var blvt ramt af fragmntrn fra dn fjlslagn missilaffyring.

D næst to ugr tilbragt Mustafa på hospitalt, og hr blv han klar ovr, at han ikk længr vill dltag i kampn: Jg faldt i søvn, og hvr gang jg vågnd, græd jg ign. Føllsn af at s n kammrat dø så tæt på kan ikk bskrivs. Eftr dt kunn jg ikk mr«. Md flygtning på flugt Få dag ftr udskrivlsn bstmt Mustafa sig for, at han ndnu n gang vill forsøg at rjs tilbag til Danmark.

D mislykkd flugtforsøg fra tidligr sad stadig i ham, mn dnn gang var situationn andrlds. Krign i Syrin og Irak rasd, og strømmn af flygtning fra d omkringliggnd land var for alvor bgyndt at flyd mod Europa. Så jg tænkt, at dt var nu llr aldrig«, fortællr Mustafa. Som årig blv han af sin far rvt væk fra sin hvrdag i Købnhavn md vnnr, kærst og fritidsklub for at bliv sndt på gnopdraglssrjs i Irak.

Udn varsl og mod sin vilj. Mustafa tilbragt 11 år hos sin fars famili i Bagdad, og hans ungdom var prægt af vold, social kontrol og n konstant følls af ikk at hør til. Hans mål var hl tidn at vnd tilbag til Danmark, og han forsøgt flr gang udn hld at flygt. Han købt ndnu n flybillt, dnn gang til Tyrkit, hvor han havd kontakt til n mnnsksmuglr, dr skull hjælp ham til dn græsk ø Mitilini, også kndt som Lsbos. Han vill bliv n dl flygtningstrømmn og bgiv sig ud på n rjs, han vidst, vill bliv båd lang, barsk og dyr.

Han vidst, at dt vill btyd t ndgyldigt farvl til familin og Irak, mn ftr 11 år i landt følt han sig stadig ikk som t mnnsk, dr hørt til hr, og dr var ikk andr mulighdr nd at bryd md dt hl. På Mitilini ankom han og d andr bådflygtning, syrr, marokkanr og irakr, til t asylcntr, hvor d skull vnt på n færg til Athn. I Mustafas øjn mindd asylcntrt mst om t fængsl. Ingn mått forlad områdt, og Mustafa Føllsn af at s n kammrat dø så tæt på kan ikk bskrivs.

Eftr dt kunn jg ikk mr huskr, hvordan han prøvd at undgå dn hårdhændd bhandling, han oplvd, at flygtning var udsat for. Jg forsøgt bar at pass mig slv og hold mig på mit værls. Jg skull ikk ud i problmr, dr kunn gør dt sværr for mig at komm hjm«. Dt lykkds ham at komm md færgn til Athn og drfra vidr på dn lang vj op gnnm Europa md ét mål: Eftr at hav krydst syv landgrænsr, nogl til fods i ly af mørkt, andr i mnnsksmuglrs bilr, nåd han ndlig dn sidst græns, dr skull krydss.

Til fods passrd han skiltt md dt dansk, dt tysk og dt uropæisk flag. Nu var jg var ligglad md, om politit stoppd mig. Så læng dt var dansk politi«.

Hjm til Nordvst I bgyndlsn var dt vanskligt at find rundt i hans gaml hjmby, Købnhavn, og Mustafa havd svært vd at find ordn på dansk ftr kun at hav talt arabisk i så mang år. Dn nst prson, han kndt i Danmark, var hans søstr, som han ikk havd mgt kontakt md.

Mn han var fast bsluttt på at få sit gaml liv tilbag, at få vnnr og ajd, så han kørt ud til sin gaml fritidsklub i Emdrup for at find frm til sin bdst TILBAGE. Nu forsøgr han at gnskab tilværlsn i sin gaml hjmby. Jacob Ehahn vn, Charli. Dr var ingn af pædagogrn, dr havd vært læng nok i klubbn til at kunn husk hvrkn Mustafa llr Charli, mn n drng ovrhørt samtaln, og han vidst, hvm Charli var.

Drngn kunn bskriv Charlis rød hår og d strittnd ørr, og Mustafa så sin gaml vn for sig. Drngn fortalt, at Charlis mor stadig bod i nærhdn, og d to fulgts drhn og bankd på. Mustafa huskr, hvordan han følt sig som n lill drng ign, dr vntd på, at barndomsvnnn kunn komm ud at lg. Morn lukkd dm ind og ringd til Charli.

Hun gav Mustafa rørt: Charli gav sin mor strng ordrr om ikk at lad Mustafa gå nogn stdr, mns han skyndt sig drovr. Glædn vd at bo i Danmark Dr r nu gåt næstn to år, sidn Mustafa vndt hjm til Købnhavn. I dag forsøgr han at lægg tidn i Irak bag sig vd at hold sig bskæftigt md Han har kun bgrænst kontakt til d af sin familimdlmmr, dr bor i Danmark. Han findr sin styrk i sit vnskab md Charli og samajdt md sin kollgar.

Og i glædn vd at bo i Danmark. Slv om dt måsk kunn vær godt for mig at komm til n psykolog og få talt om dt hl, r dt ikk nogt, jg vil. Jg har lært så mgt om, hvordan man skal opfør sig ovr for andr mnnskr, og jg forsøgr altid at vær positiv og håb på dt bdst«, sigr Mustafa og fortsættr: Jg kan godt lid dn måd, jg blivr bhandlt på, når jg r på ajd. I Danmark r dr styr på dt hl, og statn hjælpr altid n, hvis dr skr nogt. Vi håbr all sammn, at dt kommr til at gå godt i Irak, mn jg tror ikk på, at dr nognsind blivr frd, for politikrn lyttr ikk til hinandn.

Hvis ikk al-qada llr ISIShar magtn, blivr d bar afløst af nogl andr. Så jg vil vær hr«. Plann skal agr nyt politisk bagtæpp, ftr at man smd hlhdsplann ud. For i løbt af forårt vil V-LA-Krgringn frmlægg n ny plan, som skal agr nyt økonomisk og politisk bagtæpp for rgringn. Plann vil ikk vær n ny hlhdsplan, hvor man skrur på alskns små og stor politisk tandhjul, mn vil drimod mind om dn plan, som tidligr S-finansministr Bjarn Corydon S frmlagd.

Dt forklarr finansministr Kristian Jnsn V. Nu får vi n plan, som blivr præsntrt snr på forårt, og som sættr rtning på nogl flr initiativr«, sigr Kristian Jnsn. Dn ny plan kommr til at rstatt V-rgringns snst hlhdsplan. Mn i modsætning til hlhdsplann vil dn ny økonomisk plan mind om n»mr klassisk mllmfristt frmskrivning«, hvor rgringn læggr op til at brug n rækk midlr på n bstmt måd d næst ott år.

Dn var fandm god, mn dr var ikk flrtal. Nu kommr dr så n mr klassisk plan«, sigr Jnsn. Sidn 00 rn har dt vært n tradition, at skiftnd rgringr har frmlagt dt, man på økonomisprog kaldr n mllmfristt frmskrivning af dansk økonomi.

En sådan plan skal gør rgnbrættt op, så rgringn og Folktingt kan s, hvor mang png man kan brug d næst ott til ti år frm, hvis man vdtagr forskllig politisk initiativr. Tilbag i brugt dn tidligr S-R- SF-rgring sin plan til at bbud n stram offntlig økonomi, invstringr i uddannls og n rform af blandt andt kontanthjælp. Dt r planr som diss, som agrr strømpil for, i hvilkn rtning man kan forvnt, at dansk økonomi skal udvikl sig dt kommnd årti.

Særligt flygtning udn for ajdsmarkdt trækkr hårdt på statns kassbholdning, og tidligr på ugn vist ny tal fra Finansministrit, at ikk-vstlig indvandrr kostd statn 28 milliardr kronr i Finansministr Kristian Jnsn vil ikk løft slørt for, hvad dt konkrt indhold af dn kommnd plan vil vær, mn t fokus r at øg ajdsstyrkn, forklarr han.

Vil dt vær lttr at komm ignnm Folktingt md dnn plan nd dn sidst? Hlhdsplann var n hlhdsplan, hvor vi spilld ud på bolig, pnsion og SU. Dt hr r mr t forsøg på at sig, hvad vi har af mål for bskæftiglsn for forskllig gruppr, og vi har d og d tankr om d og d politisk initiativr«, sigr han.

Mr uddannls måsk på vj En andn udfordring r dn såkaldt hængkøj, som ftr btydr, at dr vil vær t stort undrskud på dn offntlig saldo i n længr priod. I dn libral tænktank Cpos sr man frm til rgringns udspil.

Hr kommr n forhøjls af pnsionsaldrn i i spil. Hvis dt ikk går ignnm, så kan hængkøjn håndtrs mgt nmt. Nmlig vd at ndjustr vækstn i dt offntlig forug fra 1,1 til 0,8 pct. Hos Ajdvæglsns Erhvrvsråd AE pgr man på opkvalificring som t af d vigtigst indsatsområdr.

Så risikon r ikk mangl på hændr, mn mangl på d nødvndig kvalifikationr«, sigr dirktør i AE, Lars Andrsn. Samtidig r invstringr i uddannls md til at øg produktivittn og drmd vlstandn«, sigr han. V-rgringns plan var Tilbag i Finansministrit r Kristian Jnsn nig i, n færdig drjbog. Dn at opkvalificring var fandm r vigtigt. Mn slv god, mn dr om Socialdmokratit har forslå- var ikk flrtal t n konkrt opkvalificringsrform, r dt ikk nødvndigvis dn nst løsning, mnr finansministrn. En om IGU intgrationsgrunduddannls for flygtning, rd.

Dn næst trpartsaftal, vi skal hav lavt, skal giv t uddannlssløft, så dr går ikk lang tid, før vi skal til at snakk opkvalificring«, sigr han. Planr spår sjældnt korrkt En gnnmgang af Finansministrits langtidsforudsiglsr visr, at d langtfra altid rammr plt. Også når dt gældr dansk økonomi.

Dt frmgår af n omfattnd gnnmgang af Finansministrits forudsiglsr, som ministrit slv står bag. På baggrund af t spørgsmål fra Altrnativts Josphin Fock gnnmgik ministrit sidst år langtidsplanr hlt tilbag fra Nyrups En holdbar frmtid fra , som skull sikr dansk økonomi frm til Langtidsplanrn r blvt tryktstt md dn virklighd, som d forsøgr at foruds. Og rsultatt visr, at virklighdn ikk altid rttr sig ftr modllrn. Ellr som Finansministrit slv formulrr dt i svart: Brgningrn bag Thorningrgringns rvurdrd plan vist sig nognlund at hold stik, og bortst fra t lidt for optimistisk bud på bnp og bskæftigls ramt Løkkrgringns plan da også i nærhdn af dn faktisk udvikling.

Fog krystalkugl var dårlig I bagklogskabns ulidligt klar lys står dt langt værr til md forudsiglsrn bag båd Nyrup- og Foghrgringns langtidsplanr. Da Foghrgringn præsntrd plann Mod ny mål i , pgd prognosrn i rtning af n jævn stigning i ajdsløshdn ovr planns løbtid. Mn allrd da d først ralittstal kom årt ftr, vist bskæftiglsn sig at gå i dn stik modsatt rtning: Ajdsløshdn fortsatt sit rkorddyb dyk og var på dt tidspunkt så lav, at partir, som tidligr havd frdt dagpngn, nu stod i kø for at afkort dagpngpriodn.

Drfor blivr diskussionn mr afspændt«, lød forklaringn fra daværnd bskæftiglssministr Claus Hjort Frdriksn V. Årt ftr bgyndt ajdsløshdn dog at nærm sig prognosn. Mn mns bskæftiglsn rttd ind ftr Finansministrits brgningr, skt dr nogt hlt uforudsigligt md dn offntlig kassbholdning. På rkordtid udvikld t stabilt plus ftr n rækk fuldfd år sig til t dramatisk dyk i dn offntlig saldo statns indtægtr fratrukkt udgiftr.

Dn strøg i minus, og dr blv dn i fm år, trods tidligr forudsiglsr om t mangårigt plus. Når dt kunn gå så galt, skylds dt finanskrisn, t uforudst dybt dyk i bskæftiglsn og faldnd indtægtr på Nordsøolin. Dt var ikk først gang, at påvirkningr som oliprisr og bskæftiglsstal skubbd virklighdn ud af kurs i forhold til Finansministrits langtidsprognosr. Da Nyrup frmlagd sin plan, var dr lagt op til n stabilt lav kassbholdning.

Mn md n høj olipris og n dalnd ajdsløshd strøg kassbholdningn på himmlflugt, og hr blv dn, lig indtil dt uforudst minus satt sig tungt på dn dansk kass. Tilbud gældr til og md kl. Fohold for trykfjl og prisændringr. Cru slottt Châtau Lafit- Rotchild. I dag r dt slut. Slvom rustbæltt r vd at rjs sig ftr 30 års kris, prøvr d politisk ydrfløj at udnytt mistillidn til politikrn, EU og frygtn for d frmmd. Monumntt og dt ndlagt stålværk i baggrund står som mindr om byns og rgionns fortid som stdt, hvor stålt til bror, maskinr, jrnbanskinnr og snr bilr blv frmstillt.

Dt var hr og i nabobyrn, stålt til Eiffltårnt flød ud af højovn, hvis røg lagd sig ovr n rgion på størrls md Jylland, og hvor hundrdtusindvis af fransk, italinsk og polsk ajdr indtil for 30 år sidn skabt umådlig rigdomm. Dt r slut nu.

I dag står d rustn højovn som symbolr på n tid, som aldrig kommr ign, mns stålværkt i Uckang r blvt til t musum. Han r hldig, mn flrtallt af hans tidligr kollgr har aldrig fåt t ajd ign trods god kvalifikationr. Folk, dr følr sig svigtd og forladt. Nu prøvr d nogt nyt«. Drfor kan slagt om rustbæltt bliv mgt afgørnd i dagn frm til præsidntvalgt Foran t ndlagt stålværk står dtt monumnt af tr stålajdr som mind om n tid, hvor fabrikkr bskæftigd cirka ajdr i områdt.

I dag r kun ajdr og tknikr i job. Stål til tysk bilr Alain Gatti vd udmærkt, at lønmodtagrn og d ajdsløs i områdt spidsr ørr, når Marin L Pn givr EU og globalisringn ansvart for all ulykkr. Kan vi sælg dt, hvis vi står udn for EU, og tyskrn læggr told og afgiftr på dt? Hvad md d lønmodtagr hr fra Lorrain, som hvr dag ajdr i Luxmbourg? Hvordan forsvar os ffktivt mod dumping fra Kina, hvis Frankrig står aln? Mn dt r ikk nmt«, indrømmr han.

For mistillidn r norm i områdt, hvor ajdsløshdn fortsat r på ti procnt og dt dobblt for d ung. Indn krisn ramt rgionn for alvor, ajdd omkring i stålindustrin. I dag r dt omkring »Sidn rn har folk kun st fabrikkr lukk, og d r prægt af at hør om drs rgion som t ndslidt og krisramt områd.

Dr r også bgåt stor fjl. I stdt for at udvikl ny industrir og giv folk ny komptncr vd uddannls, købt skiftnd rgringr sig til frd vd at uddl png«, fortællr Alain Gatti, som givr t konkrt ksmpl. Dr var åbn bar. Mn d nst, som fik glæd af dt, var i først omgang d lokal automobilforhandlr, mns d ajdsløss børn så n mand i dn ajdsdygtig aldr sidd hjmm på sofan«. Jg var maskinajdr og fik t job hos Pugot. Dt rddd os ikk aln økonomisk, mn også mnnskligt, for mang af min tidligr kollgr r ndt som vrag for nu at sig dt rnt ud.

Hundrdtusindvis af mnnskr hr i områdt r blvt smadrt«, lydr dt bittrt fra Pitro S. Aldo var hldig, for han havd n uddannls. Ajdsløshdn i amtt liggr på 10 procnt, mn højr i d gaml kul- og ståldistriktr. Kulminrn i Lorrain mod grænsn til Tyskland og Luxmbourg bgyndt at lukk i 'rn. Årt før fik byn Hayang i n borgmstr fra Front National nødvndighdn af invstringr i ny tknologi, udvikling af ny produktr og ikk mindst uddannls.

For takkt vær hjælp fra statn r dt i d snst år lykkds at frmstill mgt avancrt stål, som vi kan ksportr. Vi producrr tog af høj kvalitt, og bilindustrin oplvr i diss ugr t vritablt boom«, fortællr Alain Gatti. Mn dt r svært at rjs n bfolkning, som liggr nd. Da vi spurgt hvorfor, lød svart fra nogl af dm: Vi r for dumm««.

Mistillidn hærgr også i stålbyn Florang på trods af, at stålværkt Arclor- Mittal jt af dn indisk stålgigant Mittal ign fungrr ftr n af d mst mdidækkd konfliktr, som vard i to år. To præsidntr kom til Florang md forsikringr om, at statn vill støtt lønmodtagrns krav om, at højovnn som stadig tjnt png til virksomhdn ikk blv slukkt. Dt løft afgav dn socialistisk kandidat François Holland, da han stånd på ladt af n lastbil undr valgkampn i forsøgt at vind ajdrn for sig.

Mn to år ftr indgik statn n aftal md Mittal om lukning af højovnn. Mn statn og Mittal lovd invstringr i rstn af virksomhdn, hvilkt r skt. Alligvl r intt som før i byn, dr som nabobyrn r grå og ndslidt.

Hans søn fulgt i hans fodspor, slv om ajdt var hårdt. Ajdsgivrn btalt byns stadion og andr anlæg. Dr var t fællsskab. Vi havd tillid til frmtidn. Nu r alt usikkrt, og i dag vil n stålajdr ikk anbfal sin søn at ajd på værkt«, fortællr kollgan Sbastin Brgmann. Slv d hlt ung r bang for, at d frmmd skal tag drs job og d fordl, d har opnåt. Mn vi bfindr os i n by md n virksomhd, som lvr af at ksportr.

Hvis vi ikk kan ksportr, r vi død. Vi r afhængig af globalisringn, mn vi skal slvfølglig også kunn bskytt os mod illoyal konkurrnc udfra«, sigr Srg Fuss. Mn han r ikk naiv. Konkurrncn fra polsk stålværkr r hård, og EU gribr ikk ind ovr for social dumping og ovrtrædls af miljørglr. Dt sr ikk godt ud md borgrns EU«, sigr Srg Fuss.

Fagforningn har sammn md t univrsitt lavt n undrsøgls af folks holdning til ajdt. Ikk mindr nd svard, og for dt stor flrtal r ajdt n hlt fundamntal dl af drs tilværls.

Han vndr ign tilbag til Front National og dt paradoksal i, at frmmdhadt trivs i n rgion, hvor hl 77 procnt af indbyggrn som ham slv, hvis famili stammr fra Italin, har udnlandsk røddr.

Alligvl får Front National 40 procnt af stmmrn dr«, sigr Alain Gatti og rystr på hovdt. Dt r dn frygt, vi skal bkæmp, og dt r også n udfordring for folk som os. Dt r ikk mindst hr i Lorrain, vi skal dæmm op for dmagogin og frmmdhadt«. Spænding til påskfrin Et mord som aldrig blv opklart.

En bog som aldrig blv færdigskrvt. En gåd som aldrig blv løst. Én mands sandhd r n andn mands løgn. Har bragt folk og littratur sammn i mr nd år Rådhuspladsn Købnhavn V Man,tir: Fir farvvariantr - grøn, brun, kobbr, sort. Pris udn abonnmnt kr. Da han for nylig kortvarigt sultstrjkd i protst ovr forholdn i sit isolationsfængsl, var dr ingn, dr dmonstrrd. Eftr dt mislykkd kupforsøg sidst sommr har Tyrkit vært i undtaglsstilstand, og dn mærks særligt voldsomt i d kurdisk områdr md forlængd vartægtsfængslingr, flr arrstationr og ndnu flr kontrolpostr fra politi og militær nd vanligt.

For bfolkning og rhvrvsliv r situationn kvælnd, mn PKK har tilsynladnd ikk tænkt sig at gør mgt for at stopp kampn, dr givr statn n undskyldning for fortsat at stramm skrun.

Kurdr tror ikk, at Tyrkits afstmning om forfatningn kommr til at gavn dm. Ny kurdisk middlklass vil hav sin politikr på ny kurs. Mn Europas kurdr r på tværs. Hans hjørnkontor på t nybyggt collg i Tyrkits sydøst liggr lig ud til n byggplads, og vinduspudsrn kan umuligt nå at følg md. Dr byggs ljlighdskomplksr på all sidr af skoln, og slv om skoln r færdig, r vjn, dn liggr på, stadig blot n muddrpøl.

Søndag kommr t forslag til ændringr af landts forfatning til afstmning, og rundt om i byn forsøgr rgringspartit AKP at gjl n stmning op til fordl for t ja. Mn Mhmt Kaya, dr båd r skolns grundlæggr og præsidnt for tænktankn Tigris Communal Rsarch Cntr, oplvr ikk, at bgjstringn smittr af på kurdrn.

Mn t nj givr omvndt ikk dn stor bgjstring. Folk r ndslåd«, sigr han. Dn dårlig stmning kommr ftr to års voldsom og væbnt konflikt mllm statn og kurdisk oprørr har mistt livt, r fordrvt fra drs hjm, og væk r også håbt om, at Tyrkits kurdisk områd ndlig kunn nyd dn frd og frmgang, dt vstlig Tyrkit har nydt godt af i mr nd 15 år.

Blandt kurdrn placrs ansvart for dt forlist håb dls på statn, dls på båd d militant kurdr i dt foudt kurdisk ajdrparti, PKK, og på dm fra HDP-partit, dr talr dn kurdisk sag i parlamntt. D har ntn ikk forståt, hvor træt bfolkningn r af vold, llr ikk ragrt på dt. D forandringr r han slv md til at skab, og d kan ss gnnm d støvd rudr. TED Collg, som hans skol hddr, liggr i t af Diyaakirs spritny kvartrr, hvor tusindr af ljlighdr blivr byggt på én gang i næstn idntisk boligsilor md altanr, hvorfra man ikk kan s andt nd andr silor.

I d snr år har byn også fåt flr ny storcntr md mærkvautikkr, sin først biografr og Staucks. Dn amrikansk kaffkæd r som sådan ikk nogt at råb hurra for, mn kaff til 20 kronr koppn kan bdst sælgs til middlklassn, og dt ny i Diyaakir r dn stor middlklass.

Md ljlighdr D har så mang drømm om stdt hr. Mn d vil ikk bo hr Vahap Coskun og indkøbscntr r også kommt krditkort, så man kan køb sig til t liv, dr stort st ikk fandts i dt sydøstlig områd for bar ti år sidn. På sin vis r dt n sjr for dn kurdisk bvægls, dr har kæmpt for lighd mllm tyrkr og kurdr, at dn kurdisk middlklass nu kan smækk føddrn op i d samm lædrsofar som tyrkrn i dn vstlig dl af landt, tænd for d samm fladskærm og spis d samm færdigrttr.

PKK har skadt kurdrn PKK blv dannt i slutningn af rn, og mang af dts ldr har sidn rn og 90 rn lvt i ksil i bjrgn i dt nordlig Irak, hvorfra d har ført kamp ind ovr grænsn til Tyrkit. Sidn d forlod Tyrkit, har dt kurdisk samfund ændrt sig fra ovrvjnd at vær t landsby- og landajdrsamfund dominrt af stammr og klanr til dt modrn samfund, dr har forandrt billdt af Diyaakir i dag.

Da kampn blussd op ign i , tog HDP s mdformand og tidligr præsidntkandidat Slahattin Dmirtas afstand fra voldn, mn han gjord dt ikk stærkt nok, og af rspkt for PKK fik han ikk stillt sig slv og HDP tydligt nok på folkts sid, mnr Mhmt Kaya. Bfolkningns skuffls ovr dt kan aflæss på gadr og pladsr.

Før kom tusindr, når HDP kaldt til dmonstration ovr dn tyrkisk stats krænklsr, mn i dag r gadrn tomm, slv om krænklsrn r på højd md dn krig, stat og PKK kæmpd i rn.

Dngang blv dræbt og tr millionr fordrvt fra drs hjm. Da Islamisk Stat ang d syrisk kurdr i Koban i , strømmd titusindr af tyrkisk kurdr ud i gadrn i dt sydøstlig Tyrkit i protst ovr, at Tyrkit ikk vill lad dm rjs til Syrin og dltag i kampn.

Dt udvikld sig til voldsomm slagsmål mllm dmonstrantr og sikkrhdsstyrkr. Mn sidst år, da Tyrkit fjrnd folkvalgt kurdisk borgmstr, suspndrd mr nd kurdisk skollærr og jævnd hl kvartrr md jordn, kom ingn.

Diyaakir i dn sydøstlig dl af Tyrkit blv også mdtagt af kampn mllm statn og kurdisk oprørr. Hr t tilbagblik til dcmbr Arkivfoto: Sidn r HDP s ldr, flr parlamntarikr og tusindr af mdlmmr anholdt og anklagt for støtt til trrorism, og dt samm r kurdisk journalistr og organisationsfolk. Da han stilld op til præsidntvalgt i , blv Slahattin Dmirtas kaldt kurdrns Obama og vandt knap ti procnt Diaspora købr PKK-romantik Dt r dlvis dn kurdisk diasporas skyld, mnr lktor Vahap Coskun.

For ikk bar samlr kurdr i Danmark og andr stdr i Europa png ind til PKK, d bakkr også op om gruppns væbnd kamp, som om d blivr mr kurdisk af at opfør sig mr radikalt.

D talr kun om, hvad PKK s politik kan opnå. D kritisrr dn ikk«. Mang vstlig mdir har dsudn bragt rportagr md billdr af smukk kvindlig krigr og bgjstrt bskrvt Rojava, kurdrns dmokratisk hjørn af Syrin. Tilgngæld har d ignorrt adskillig rapportr om ovrg og undrtrykkls mod mindrtal og dissidntr. Han ønskr, at diasporan, dr oft har lang uddannlsr og talr to-tr sprog, vill brug drs kræftr på at hjælp d mnnskr, dr bor i Tyrkits kurdisk dl, frm for n organisation, dr i stignd grad r upopulær og r n kild til flr problmr nd løsningr.

Mn d vil ikk bo hr«. En ny frdsprocs til afløsning for dn, dr død i , r slt ikk på tal i valgkampn til afstmningn søndag. AKP og Rcp Tayyip Erdogan har allirt sig md dn ultranationalistisk højrfløj i håb om at skaff stmmr nok til t ja, og i dn allianc r dr ikk plads til indrømmlsr til kurdrn.

Mn Erdogan r n kstrmt pragmatisk politikr, dr tit r gåt fra t synspunkt til dt stik modsatt på mgt kort tid, og i kulissrn lokkr rgringspartit md, at dt kan sk ign. Dt har d også vært hr og sig«, sigr Mhmt Kaya og nikkr ud i sit kontor.

Vd afstmningn vil andr sig nj i håb om, at modgang vil tving Erdogan til ign at rækk håndn ud til kurdrn.

0 thoughts on “Escort umag voldsom porno

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *